562.162 kr. fra Rebild-borgerne til SOS Børnebyerne i 2016

Annonce

Langt over en halv million kroner blev der sidste år givet i frivillige bidrag til fadder-organisationen SOS Børnebyerne fra borgere i Rebild-området.

De mange penge er brugt som hjælp til forældreløse og udsatte børn, og er et lokalt udtryk for, at danskerne hjælper ude i verdens som aldrig før.

– Hjælpen er altafgørende for, at vi kan give udsatte og forældreløse børn en kærlig barndom i SOS-børnebyer verden over. De mange faddere, som hver måned betaler til et fadderbarn, er direkte med til at sikre børnene en opvækst med muligheder, skolegang og en tryg barndom, siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.

Det gør en stor forskel – og pengene kan følges

Mads Klæstrup Kristensen håber, at SOS Børnebyerne kan hjælpe endnu flere forældreløse og udsatte børn her i 2017, blandt andet med hjælp fra de gavmilde beboere i Rebild.

Det er især fadderskaber, der gør den store forskel. Et fadderskab er en langvarig støtte til et barn, der bor i en SOS-børneby.

Flere end 40.000 danskere er i dag faddere for et barn, som de støtter og følger gennem barnets opvækst. Forklaringen til den store opbakning skal ifølge Mads Klæstrup Kristensen findes i, at det er meget nemt for folk at se, hvor pengene ender.

En stor glæde for alle

– Alle faddere kan ganske enkelt se, at det nytter. De ser børnene få et nyt hjem, en familie og en uddannelse. Og kan man se, at den månedlige hjælp giver et barn en tryg barndom i en kærlig familie, jamen, hvorfor skulle man så ikke støtte?, spørger SOS-direktøren.

– At give et forældreløst eller udsat barn en ny chance er jo en stor glæde for alle, slutter Mads Klæstrup Kristensen.