Der var fyldt godt op ved bordene på Engparken i Rørbæk, da forhenværende viceskoleinspektør m.fl. titler Kaj Aage Pedersen, Nørager, forleden fortalte om  sin barndom og start på lærergerningen.

Efter velkomst, sang og musik fortalte Kaj Aage i et tilbageblik på på barndom og opstart af lærergerningen på den Nybyggede Sortebakkeskole i Nørager.

– Jeg startede i skole i Hornum, og det var med tavle og kridt i den lille landsbyskole. Efter den nye skolelov af 1962 blev mange skoler lagt sammen, også her i Nørager, hvor jeg startede min gerning som lærer, og allerede i 1970 var Sortebakkeskolen for lille, forklarede Kaj Aage.

– Da jeg startede var vi 15 lærere med store forventninger; Stenbjerg som inspektør og firegårdvagter i frikvartererne, og pigerne skulle så lave kaffe til resten af lærerne  i pausen.

Kaj Aage Pedersen kom senere til at arbejde med oprettelse af Ungdomskole sammen med Allan Rasmussen, og derefter som viceskoleinspektør.

Trægevær og tysk invasion

– Da jeg fyldte 5 år fik jeg et trægevær i fødselsdagsgave, og det kunne skyde med elastik, mindedes Kaj Aage; – det var tiden da de tyske styrker myldrede ind i Danmark, de var indkvarteret på Havbro kro og og i missionshuset, og deres øvelsesplads

var ved Hornum. Her syntes vi drenge,  det var spændende at finde rester fra deres øvelser, fortalte Kaj Aage og sendte opsamlede minder fra den tid rundt,  så tilhørerne kunne studere dem nærmere.

En dag blev Kaj Aage sendt afsted på cykel for at købe rugbrød og overhalet af en lastbil, hvor en flok soldater med geværer pegede ned på den cyklende dreng: – Der blev affyret skud, og jeg var sikker på, at min sidste time var kommet. Det var nok løst krudt til øvelse, men jeg glemmer det aldrig..!

Foredraget indholdt også beretningen om, da et britisk Spitfire-krigsfly blev skudt ned over Hornum, men piloterne reddet ud og bragt til Farsø sygehus, inden tyskerne nåede frem.

Og om flygtningelejrene med tyske flygtninge fra 1946 til 1949, da de sidste blev sendt hjem. Om hvor elendige de så ud, og man måtte ikke tale til dem gennem hegnet, som omgav flygtningelejren.

Der blev nikket genkendende til mange af episoderne, der blev sunget flere sange til Kaj Aages hustru Margits spil, inden en god eftermiddag var forbi.

Til venstre ses Margit og Kaj Aage Pedersen, som henholdsvis akkompagnerede til fællessangen og fortalte spændende træk fra barndommen under den tyske besættelse, lærergerningen og udviklingen af pædagogik, ungdomsskolen med videre.