Himmerlands Teater byder på dansetime

Annonce

Forestillingen ”DANSETIMEN” havde i sidste uge premiere på Himmerlands Teater: – Det er en komedie, men i arbejdet med teksten har vi fundet ud af, at stykket rummer meget, meget mere, fortæller teaterleder Susanne Sangill, bosat i Skørping og i dette tilfælde også skuespiller på scenen, hvor hun spiller kvinden Senga, i samspil med Erik Viinberg i rollen som John, – en rolle, som giver publikum et levende indblik i, hvordan det er at leve med Aspergers Syndrom.

– Selv om der er noget at tænke over under og efter stykket, så lover vi, at det aldrig blever kedeligt at overvære, lover Erik Viinberg. Forestillingen spiller frem til 11. marts og egner sig også i forhold til personale, pårørende og andre, der lever med autisme tæt inde på livet i den ene eller anden sammenhæng.