Stort fremmøde og strålende solskin over ny bogudgivelse
Mennesker og naturen viste sig fra sin flotteste side, da Mosskov Pavillonen og forfatteren Helge Søgaard fejrede udgivelsen af den nye bog om stedets historie ved en privat reception onsdag i sidste uge: Allerede før den officielle start på arrangementet stod folk nærmest i kø med gaver, og for at komme til at lykønske den glade forfatterdebutant og værtinden Helene Foss Dalgaard med bogens tilblivelse.
Blandt de mange gæster var flere af de mennesker, som har assisteret Helge Søgaard med vigtig information og nyttig viden i hans research forud for bogens tilblivelse.
Ud over et lille glas og lidt godt til ganen fra Mosskov Pavillonens dygtige og spændende køkken, fik de alle en meget hjertelig og varm tak fra den nybagte forfatter. Alle hyggede sig og nød en dejlig eftermiddag midt i den pragtfulde natur i Rold Skov og ved den smukke Store Økssø.
Så man kan sagtens sige, at der denne tirsdag blev tilføjet endnu en nyt kapitel i MosskovPavillonens lange historie, og forhåbentlig kommer endnu flere til i de smukke omgivelser og historiske lokaler, som også i fremtiden danner rammen om masser af glade begivenheder.
På fotoet øverst ses to af de glade hovedpersoner i den nye bog ”Pavillonen i Skoven”, værtinde Helene Foss Dalgaard og forfatter Helge Søgaard