Musikalske favntag med viser og ballader i Bælum

Annonce

fire medvirkende, Lene Grønbech og Marianne  Christensen, har skrevet.

Der er forelskelsen med sangen ”Titte til hinanden”.

Den mistede kærlighed med Anne Linnets sang ”Atter en dag”, som hun skrev efter sin  mand, musikeren Holger Laumans død.

Der er næstekærligheden, den aktuelle  norske sang om flygtninge ”Når båden sejler ind”, – og ikke mindst kærligheden til de nære ting, fx mad,  blandt andet den humoristisk lille sang om pølser: ”Pølsesnak”.

De fire aktører, først lokale Lene Grønbech:

Musikerne, som formidler disse ”Musikalske favntag”, er Lene Grønbech, en ildsjæl i Skørpings musikliv, med en flot og særegen stemme, som hun udfolder med stor kompetence og udstråling. Med sin dygtighed og smittende livsglæde inspirerer hun de unge sangelever på Rebild Kulturskole. Lene synger i mange sammenhænge, og har nu i flere år været leder af voksenkoret ”De rytmiske unoder”.

Den karismatiske duo

Så er der den karismatiske duo med Marianne Christensen og Finn Danielsen. Marianne har baggrund i underholdningsbranchen, og Finn  har  baggrund i vise-traditionen. De mødte hinanden gennem country-musikken i 90´erne, og har siden dannet duoen ”HjerteSlagere”. Begge musikere fortolker viserne med stor indlevelse, musikalitet og varme. Marianne ledsager sin sang med en swingende

country-guitar og Finn med sin hjemmelavede bas-banjo og guitar. Marianne er en meget kreativ musiker og skriver sine egne sange.

En garvet akkompagnatør

Så er der Hans Hjort, en dygtig  pianist og mesterlig akkompagnatør i utallige sammenhænge. Gennem flere år har han spillet til Skørping-revuerne og været kapelmester for de legendariske vise-verse-aftener i Skørping.

Ost og rødvin

– Som det efterhånden er blevet tradition, er menighedsrådet vært ved et ostebord, og med et glas rødvin i hånden vil vi tage imod disse ”Musikalske favntag” og selv synge med på nogle fællessange undervejs, fortæller Inge-Lise Bjørnvig på vegne af Bælum Menighedsråd og understreger:

– Alle er velkomne, og arrangementetet gratis.