Store Brøndum kirke ruster sig igen i år til lang langfredag, som det også fremgår andetsteds i avise: Man gentager vovestykket – ”Vågenatten” – og indbyder alle til i fællesskab at holde sig vågne i kirkerummet Langfredag nat igennem. Sognepræst Therese Strand Nielsen fortæller: – Vi våger i natten for at sætte fokus på lidelsens væsen – ikke mindst for at kunne være solidariske med ethvert menneske, som lider.

At holde sig vågen i natten for at afhjælpe lidelse er tænkt som en symbolsk handling. Vi ved alle, hvor svært det er at holde sig vågen, når man er træt og helst bare gerne vil sove.

– Derfor er det også forbundet med et offer at holde sig vågen. Vi ofrer noget af os selv for at kunne være vågne i livet såvel som i natten og våge over det andet menneskes liv. Både livet og natten ændrer ganske enkelt karakter, når vi ikke længere er i mørket alene, fastslår Therese Strand Nielsen og fortsætter:

– Jeg hørte engang en præst sige: ”Der er altid sorg i lidelsen, men der er ikke nødvendigvis lidelse i sorgen”.

– Denne meget fine sondring mellem forskellen på lidelse og sorg rummer en enorm sandhed i sig, som kan hjælpe os med at møde mennesker, der hvor de er, når de sørger, og når de lider. – Sorg og smerte hører vilkårligt med til livet. Det gør lidelse derimod ikke! Lidelse er en tilstand, vi kan gro fast i, hvis vi i alt for lang tid har følt os afmægtige og fortabte. Og helt alene i vores liv.

Lidelsens lange og ensomme dag

Langfredag er lidelsens lange og ensomme dag. Det er dagen, hvor Jesus bliver taget til fange og dømmes til døden.

– Det er på denne dag, han må bære korset op ad Via Dolorosa – smertens vej – til stedet, hvor han skal dø. Han var helt alene og forladt, og det er sådan vi bedst kan kende lidelsen – som en ensom og afsondret følelse.

Derfor er langfredags lidelsesberetning blevet rammefortællingen om Vågenatten, som er et diakonalt natkirke-arrangement, der igen i år vil finde sted natten mellem langfredag og lørdag morgen i Store Brøndum Kirke. Opgaven for diakonien er i denne optik at give stemme til lidelse og afmagt, og det kristne, medmenneskelige fællesskab kan på denne måde defineres som et protesterende og advokerende fællesskab, som drager omsorg for den afsondrethed, der kan ramme os alle slutter sognepræst Therese Strand Nielsen.

Meditativ Taizé-sang

Birgit Møller Sørensen, som er organist og medarrangør af Vågenatten, fortæller, at vågenatten starter langfredag aften den 14. april en time før midnat med Taizé-sang for alle.

– Nogle af Skørpings Taizé-sangere medvirker, så vi forhåbentlig kan nå at lære det. Det er en slags meditativ sang, der blev udviklet i et kloster i Frankrig, og det passer fint som optakt til denne lange vågenat.

– Når midnatstimen slår er der midnatsmesse med altergang og ekstra musik: Debbie Josepsson på cello, Mark Cherry på violin og deres 3 børn, Rebecca på obo, Justin på fagot og Miriam på tværfløjte. Vi kalder dem Josephson-Cherry kvintetten. De vil spille indimellem hele natten, fortæller Birgit Møller Sørensen.

Efter gudstjenesten er der en lille pause, hvor deltagerne kan styrke sig i våbenhuset. Her kan man hele natten igennem få diverse mad og drikke, og der vil være anbragt madrasser, tæpper, sofa og lænestole til brug efter behov. Det er tanken, at der i løbet af natten skal være en afslappet ”kommen og gåen” stemning, selvfølgelig med omtanke for, hvad der lige foregår.

Jazz-trio spiller og lokale forfattere læser egne tekster

– Som noget nyt har vi denne nat besøg af Morten Elbek Jazz Trio fra Aarhus. De spiller eftertænksom jazz-musik. Derefter vil seks medlemmer af BOGBY9520’s forfatterværksted læse op af egne værker med emnet lidelse som udgangspunkt. Indimellem spiller Josephson-Cherry kvintetten. Der bliver sat en stor øreklapstol op i korbuen, hvorfra der læses op. Derefter pause med mad, kaffe, vand og vin. Morten Elbeks Jazz Trio fortsætter deres spil indtil klokken er henad halv fire om natten, lyder det fra Birgit Møller Sørensen.

Kaj Munks skuespil ”Kærlighed” opføres

Og Birgit fortsætter: – Så er vi kommet så langt ud på natten, at der nu skal lidt ekstra opkvikkende til for at vi kan holde os vågne.

I stedet for at vise film har vi denne gang valgt, at det skulle være en levende person, et rigtigt menneske på scenen, der skulle udfylde sidste del af natten. – Vi har været så heldige, efter anbefaling af Teaterleder Susanne Sangill fra Hobro, at engagere skuespiller Lise Rosendahl til at opføre Kaj Munks skuespil Kærlighed for os. Hun spiller ene kvinde alle roller. Det højaktuelle stykke omhandler centrale aspekter af menneskelivet og er en dramatisk formidling af lidelsens tema. Lise Rosendahl opfører ifølge Susanne Sangill en ”forrygende” udgave af skuespillet. I pausen spiller Josephson-Cherry kvintetten og man kan strække ben og hente mad og drikke i våbenhuset.

– Sidste del af skuespillet går i gang klokken godt halv fem, og vi slutter af med morgensang og solopgang. Derefter morgenmad til alle!

Moon Revolution – en kunstinstallation med Månen i fokus

Sognepræst Therese Strand Nielsen har sørget for at man hele natten igennem kan opleve Moon Revolution – en kunstinstallation af Sophie Hjerl.

– Værket er en animation af månen, så vi ser månen hele vejen rundt – også fra sin bagside. Via en projektor vises billeder på kirkevæggen, og i langsom rotation kaster månen sit særlige lys ind over vågenatten, fortæller Therese Strand Nielsen.

ALLE er velkomne – også gæster ”udefra”

Hun understreger, at alle også udefra kommende er yderst velkomne til at deltage i Vågenatten. Det er jo lidt af et ”vovestykke” at arrangere den slags i så lille et sogn, men der kom dog rigtig mange for to år siden, og vi håber derfor, at der igen i år vil være mange der bakker op om idéen.

Skærtorsdags-gudstjeneste i Siem

Inden Vågenatten er der som sædvanlig skærtorsdagsgudstjeneste i Siem kirke med efterfølgende spisning i forsamlingshuset, som det også fremgår andetsteds i avisen i denne uge. Ligeledes fortæller Birgit Møller Sørensen, at påskemorgen fejres med gudstjeneste i St. Brøndum Kirke: – Ægteparret Josephson-Cherry på cello og violin hjælper os med at fejre kirkens store festdag, slutter hun.