Ta’ en tur i skoven med hele familien på lørdag d. 29. april

Annonce

Find vej Dagen er et gratis motionsarrangement for hele familien, med baner for både børn og voksne. Rold Skov Orienteringsklub er også i år vært, og alle kan gratis prøve orientering ad lette ”Find Vej Baner” på 2,5 km, 3,5 km og 5 km. Desuden kan man også prøve en foto-orienteringsbane, ligesom der er en børnebane til de allermindste.

Alle kan være med, og man kan gå, lunte, løbe eller tage en barnevogn eller en klapvogn med. Det er kort sagt for hele familien.Til børnene er der diplomer, medaljer og frisk frugt, når de har gennemført en bane.

Koordinator Henrik Houmøller fra Rold Skov Orienteringsklub garanterer en rigtig fin dag med gode, sjove og hyggelige naturoplevelser for hele familien. I lighed med tidligere år forventer han mellem 150-200 deltagere, hvoraf en stor del erfaringsmæssigt bliver så begejstrede for orientering, at de hænger på i klubben og møder op til de efterfølgende tilbud om orientering over tre lørdage og en enkelt tirsdag.

Rold Skov Orienteringsklub sørger for at deltagerne kommer godt af sted med vejledning i brug af kort og kompas, der selvfølgelig kan lånes på dagen. Rigtig mange af klubbens medlemmer vil være til stede for at hjælpe alle godt på vej i skoven.

Rold Skov Orienteringsklub har godt 170 medlemmer, der aktivt dyrker sporten fra 4-5 år og op til 75+ år. Klubben har de senere år markeret sig stærkt både lokalt og på landsplan og tilbyder et meget stort udbud af aktiviteter, fra ugentlige træningsløb, ungdomstræning, skovtroldeorientering for de allermindste, familieture, naturvandringer og ikke mindst deltagelse i orienteringsløb i ind- og udland.

Find mere information om Find vej Dagen her: www.facebook.com/findveji www.findveji.dk og på

Rold Skov Oks hjemmeside www.roldskovok.dk