Store Legedag melder klar i Kirketerp
– Kom og se og hør de gamle traktorer; igen i år er der gamle traktorer til stede, når foreningerne i Veggerby Sogn holder Store Legedag i Kirketerp søndag eftermiddag den 14. maj, fortæller Carsten Mikkelsen fra arrangørerne.
Pia Mikkelsen, som er tovholder for Store Legedag, oplyser at det er 24. gang det løber af stablen. Der er masser af aktiviteter for børn på Kirketerp Stadion, med FDF Veggerbys lejrplads som ét af de trofaste trækplastre. Også guldgraver standen er populær. Der graves efter masser af guld i en stor trailer med sand.
Trækævle til søm-hamre-konkurrence er med, lige som bueskydning, hoppeborg, kaffe, kage og varme vafler, popcornmaskine og is, fællessang, hyggesnak med meget, meget mere, så bare mød frem…!