SATS-puljekroner til sundhedstjek i Mariagerfjord
Takket være 2 mio. kr. fra regeringens SATS-puljemidler tilbyder Mariagerfjord Kommune nu et gratis sundhedstjek til alle 40-60 årige på samtlige arbejdspladser rundt omkring i kommunen. Målet er at forebygge livsstilsygdomme.
KOL, diabetes og hjertekarsygdomme er tre af de livsstilsygdomme, kommunen har i kikkerten, og 13.000 personer, svarende til en tredjedel af kommunens indbyggere, er omfattet af det nye tilbud.
Fremstødet imod livsstilsygdomme sker i et samarbejde mellem kommunens sundhedsmedarbejder, 3F Mariagerfjord, Agri Nord og Mariagerfjord Virksomhedsservice. Aalborg, Vesthimmerland, Thisted og Jammerbugt kommuner har iøvrigt også fået tilskud.