St. Brøndum-sommerfest med kirke, saxofon, swing, grill og hygge
Det er efterhånden blevet en tradition, at kirken holder sommerfest i St. Brøndum, – og traditionen videreføres på bedste vis på søndag..!
Det var den dengang nyansatte sognepræst Therese Strand Nielsen, der indførte sommerfesterne.
På søndag den 18. juni starter festen sidst på formiddagen i selve kirken med festgudstjeneste, og efter efter gudstjenesten fortsætter festen i teltet ved andedammen midt i St. Brøndum med grillpølser, kartoffelsalat, ostebord, kaffe og kage, øl, vin og sodavand.
Swingtime, – nu med saxofon
– Vi har festlig swing-musik ved SWING-TIME, som alle
efterhånden kender bl.a. fra Kulturkøbmandens og siden Kildens festlige ferniseringer‚ denne gang er der en saxofon på melodistemmen, og det er altid festlig musik, lyder det fra Birgit Møller Sørensen på vegne af arrangørerne, St. Brøndum, Siem og Torup sognes menighedsråd.
– Vi har også denne gang folkelig og fornøjelig underholdning for børn og voksne; vi får besøg af Steve Hart, som bor i Assens ved Mariager, – af TV2 nord kåret til Nordjyllands sjoveste, så det skal nok blive festligt.
Grib chancen for fællesskab!
– Vi har jo nu et fælles, sammenlagt menighedsråd, som dækker St. Brøndum – Siem -Torup sogne, og menighedsrådet prøver at lægge op til, at menigheden kommer til deforskellige gudstjenester og andre arrangementer på kryds og tværs i sognene, uanset hvor de holdes, sådan at vi efterhånden kan få en fornemmelse af et fællesskab i hele pastoratet, forklarer Birgit Møller Sørensen og slutter:
– Vi bor jo herude på landet og er henvist til hinanden – uanset hvad der ellers kunne skille – så vi er nødt til at få det bedste ud af vore små landsbyfællesskaber. Dette er en opfordring til hele pastoratet om at støtte op om kirkens arrangementer: Grib nu chancen, kom og vær med – også selvom I måske ikke kommer så tit i kirken… I er alle så hjertelig velkomne på søndag….!