Et dejligt pust af ren nostalgi..!
Engang var vi næsten allesammen – danskerne – rundet af den fædrene muld: Landbruget var det altoverskyggende erhverv, den altafgørende levevej for langt de fleste danskere, men dén tid er forlængst forbi, og mekaniseringen, nye opfindelser, teknologiske og kommunikationsmæssige opdagelser mv har fortrængt meget af glæden og nærheden i erhvervet. – Så er det da godt, at vi har det lille Boldrup Museum ved Stenild/Nørager, hvor vi kan få os et nostalgisk strejf i hyggelige, autentiske omgivelser, – som på billedet taget ved den årlige ”Fåredag” i weekenden..!!