LIV i Ødekirken med værker af fem kunstnere
I den kommende weekend 2.-3. september er der bogstaveligt talt LIV i Ødekirken ved Støvring: Kunstnergruppen Liv udstiller med værker af fem meget forskellige kunstnere, som giver nyt liv til det gamle kirkerum, som ikke længere tjener til ugentlige gudstjenester, men benyttes til andre kulturelle begivenheder fra tid til anden. – Både lørdag og søndag er der gratis adgang i fem timer fra frokosttid, og det er værker af Marianne Rying (farvestærk geometri), Arne Møller Larsen (akvarel), Eva Dalby-Jacobsen (abstrakte former og fine linjer), Dorrit Pedersen (skiftende landskabsstemninger) samt Jonna Lindstrøm (opstillinger og modeller med præcision og poesi), som kan studeres nøjere.