Hvem vil med på juletur til Rebilds tyske venskabsby..?

Annonce

Rebild kommune er klar
med årets juletur til venskabsbyen Gelenau i det tidligere Østtyskland i dagene 15.-18. december.

”Trænger du til fire dage væk fra juleræset, så er dette måske noget”, lyder det fra Rebild Kommune, som efter ”først-til-mølle-princippet” sælger særdeles prisfordelagtige billetter fra mandag eftermiddag den 23. oktober.
I det gamle Østtyskland i delstaten Sachsen ligger Gelenau kommune.
Det er Rebild Kommunes venskabsby. Interesserede kan se diverse oplysninger om Gelenau på www.gelenau.de.

En spændende gammel by
– med nye indslag
Gelenau er en spændende by. Her er nyt og gammelt blandet.
Deltagerne kan se frem til at opleve en masse på turen: Julemarkeder er selvfølgelig vigtige for turens stemning, da de tyske julemarkeder er noget for sig selv, og turen byder på et meget stort julemarked
Noget andet, der er specielt i området omkring juletid, er lysene i vinduerne i Gelenau og omegn.

Det startede med Skørping
Efter Gelenau tidligere har været Skørping kommunes venskabsby, er det nu Rebild kommunes venskabsby. Beliggenheden er i det skønne Erzgebirge område i delstaten Sachsen, helt nede i nærheden af den Tjekkiske grænse sydvest for storbyen Dresden.
Turen til Gelenau er en 4-dages tur i moderne bus, inklusiv tre overnatninger, med afgang fredag morgen den 15. december og hjemkomst mandag aften den 18. december. Der er rundstykker og sandwich på turen derned og sandwich på turen hjem.

Debutanter har
fortrinsret til turen
Alle borgere i Rebild kommune, som ikke har været med på turen tidligere eller ikke har været med de seneste fire år, har fortrinsret. Øvrige kommer på ventelisten.