Made in Himmerland: De bedste lokale råvarer og natur
De 3 himmerlandske Visit- organisationer i kommunerne Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild har sat sig i spidsen for samarbejdsprojektet ”Made in Himmerland” der – kort fortalt – går ud på at skabe netværk og synergi mellem de mange lokale fødevare- og outdoor aktører.
De bedste forudsætninger for et godt samarbejde og netværk er, at man kender hinanden, ikke mindst hinandens produkter, råvarer, fødevarer og outdoor aktivitetsmuligheder.
I Himmerland findes ca. 100 producenter af lokale kvalitets- fødevarer og en lang række virksomheder, som udbyder forskellige outdoor aktiviteter året rundt.
En kurv med PR-potentiale
Deltagerne i Made in Himmerland samarbejdet har nu været samlet to gange – begge gange med stor entusiasme, vidensdeling med videre, og ikke mindst med fin opbakning fra aktørerne, som har taget fat på den enkeltes egen virksomhed – hvad man fx gerne vil opnå, undgå, bevare og fjerne.
Et andet område, der arbejdes med, er produktion af Himmerlands-kurven – en kurv med deltagernes egne produkter og aktiviteter. Kurven skal både sælges fra aktører, VISIT-kontorer og overnatningssteder, og tænkes markedsført over for himmerlandske virksomheder til brug ved fx firmaets julegave til medarbejdere, samarbejdspartnere – eller til fødselsdagsgave og lignende.
Fotoet er fra samarbejdets andet møde forleden.
Dét mener
deltagerne:
Kristian Nielsen,
Volstrup Golf:
– Spændende og nytænkende tiltag
– Får én til at tænke anderledes på egen virksomhed. Gør vi nu alt vi kan?
– På sigt kunne det være sjovt at vi brugte fx kød fra lokalområdet i vores restaurant
– Meget motiverende
Henrik Hansen, dir., Mariager Saltcenter:
– Godt møde, gode tiltag og super spændende og sjov oplægsholder
– Får deltagerne til at fokusere på samarbejde i teori og praksis og til at opnå et godt fælles resultat
Lars Schou Andersen, Krastrup Søgaard:
– Gode, rigtige tanker
– og noget af det absolut bedre, jeg har været med til!
Jane Andersen,
Comwell Rebild:
– Super inspirerende – fedt at ta’ udgangspunkt i – og have mere fokus på egen virksomhed
– Super positivt, at Made in Himmerland arbejder på tværs af kommunegrænser
– En god måde at få udbygget vores i forvejen tætte samarbejde med de lokale aktører på både outdoor- og fødevaresiden yderligere.