Juletræstænding og julestemning i Guldbæk

Annonce

Så blev det store flotte juletræ tændt i Guldbæk: Et samarbejde mellem Guldbæk Borgerforening, Kunstnergruppen Karlsvognen og Guldbæk Motion udmøntede sig i en dejlig søndag eftermiddag.
Arrangementet startede med en vandretur i skoven hvor der blev indsamlet mos og kogler mm. til dekorationer. Efterfølgende var der julestue med hjælp og kyndig vejledning fra Madam Riis i hvordan juledekorationerne kunne se ud.
Hele eftermiddagen var der rig mulighed for at komme i den rette stemning med julemusik, duft af gran, servering af gløgg og æbleskiver. Samtidig kunne de fremmødte se og købe kunst lavet af lokale kunstnere fra foreningen Karlsvognen. I skumringstimen blev der tændt fakler og i samlet flok gik vi hen for at tænde juletræet.
Arrangørene kunne glæde sig over et vellykket arrangement med ca 160 børn og voksne som var med til at skabe en fantastisk dejlig og hyggelig eftermiddag.