Åbent hus med spændende udstillinger og arbejdende værksteder
Ravnkildearkivet har holdt åbent hus den sidste søndag i september siden 1992. Og i år bliver ingen

Første gang i beskedne lokaler – arkivleder Helge Gårn, omgivet af en gæst (Erik Mortensen) og daværende formand for Lokalhistorisk Forening Lilly Bak
undtagelse. Søndag den 27. september er der igen åbent hus hos Ravnkildearkivet. Arrangementet byder på en række spændende udstillere inden for kunst, husflid og meget mere. Derudover er der mulighed for et kig på film og billeder fra arkivet.
Ravnkildearkivet har holdt åbent hus hvert år siden 1992 og frem til nu, hvor åbent hus falder søndag den 27. september. Det er altid den sidste søndag i september – samme dag som høstgudstjenesten i Ravnkilde Kirke. Datoen koordineres med præsten, provst Holger Lyngberg, og menighedsrådet, som efter høstgudstjenesten er vært ved en frokost. Derefter fortsætter mange over til arkivet på Ravnkilde Skole.

Én af udstillerne i 1996: Arne Frederiksen og hans kone Birthe (også kendt som “Mosekonen”) med deres træ-legetøj m.v.
Det årligt tilbagevendende åbne hus på arkivet er med tiden blevet lidt af et tilløbsstykke. Da Ravnkildearkivet holdt åbent hus første gang i 1992 foregik det i beskedne lokaler, men nu er arrangementet flyttet til skolens bibliotek. Set i gennemsnit har arrangementet 70 glade gæster pr. gang. Heraf kommer en del udenbys fra, men også mange lægger vejen forbi for at få en snak med gamle bekendte.
Ved det åbne hus på Ravnkildearkivet er der tradition for at præsentere en række udstillere og arbejdede værksteder. Tidligere år har blandt andet budt på: trælegetøj, malerier, æblehoved-figurer, ting af halm, flintarbejde, trædrejning, pibemageri, snapsesmagning, bolchefremstilling, bueskytter, falkonér, pløjning med heste og meget mere. Der bliver vist film og billedserier fra arkivet, undertiden med quiz. Og naturligvis er der hvert år stort kaffebord.

Et par bestyrelsesmedlemmer (Britta Christensen og Grete Carus) ved én af udstillingerne, 1997
Dette års udstillere:
Borghild Christensen (ORKIS)

I 2001 flyttede arrangementet til skolens bibliotek. Her ses Johanne Hansens store udstilling af knapper.
Birgith Thomsen (Porcelænsmaling)
Krista Henriksen (Patchwork m.m.)
Gitte Hededal (Malerier)
Carsten Kudsk (Bogbinderi)
Sally Pedersen (Smykker og textiler)
Sonja Værum (diverse håndarbejde)
Derudover levende musik i form af folkemusik på violin og harmonika
FAKTA BOKS

Ruth Holst med diverse symaskinearbejder, som var en af de populære udstillere i 2011
Ravnkildearkivet er et lokalhistorisk arkiv, som dækker hele Ravnkilde Sogn, dvs. Nørlund, Fyrkilde, Skårup, Kirkegårde, Ravnkilde, Nysum, Lille Rørbæk og Brastrup. Netop nu arbejder Ravnkildearkivet med den kæmpestore opgave at indsamle oplysninger om alle sognets huse og gårde.

Arkivets samlinger (især billeder) bliver altid studeret og diskuteret ivrigt