Ansa MacLassen fra Rold Skov OK vandt danmarksmesterskab i MTBO

0

Rold Skov Orienteringsklubs Ansa MacLassen er vinder af det danske mesterskab i orienteringsløb på Mountain Bike. Ansa MacLassen, der i år brød igennem i international MTB-Orientering, har nu også indtaget første pladsen ved det danske mesterskab: MTBO-Cuppen.

-Det har været en fantastisk sæson, med internationale sejre, og nu også det danske mesterskab. Det er jeg utroligt glad for, for konkurrencen er hård og intens, udtaler Ansa MacLassen. I sommer vandt Ansa MacLassen en bronze og to sølvmedaljer ved internationale MTBO-konkurrencer i Portugal og Tjekkiet, og for nylig blev hun kåret som vinder af den danske MTBO-Cuppen. Cuppen afvikles over i alt 14 MTBO-konkurrenceløb henover året, hvoraf de ni bedste resultater tæller i den samlede score, som udpeger de danske mestre i denne krævende og udfordrende disciplin.

Overbevisende sejer

I MTB-orientering drejer det sig både om at kunne køre stærkt på sin MTB-cykel og om at holde hovedet koldt og finde den hurtigste vej til posterne. Her er Ansa MacLassen helt suveræn, idet hun stod som vinder af de syv af hendes i alt ni bedste placeringer. Det er altså ikke en enkeltstående præstation, der gør det, men en vedvarende og konstant indsats på højt niveau.

Vintercup på vej

Rold Skov OK har fokus på orienteringsløb til fods, men tilbyder også 10-15 MTB-orienteringsløb om året. Senest er klubben gået med i et samarbejde omkring at arrangere en såkaldt Vintercup i samarbejde med andre nordjyske klubber.

Share.

Der er lukket for kommentarer.