Big bang og kunstner Per Kirkeby temaer i Midthimmerlands Folkeuniversitetet
Midthimmerlands Folkeuniversitet er klar til at fortsætte efterårets tilbud, næste foredrag over temaet ”Universets historie”, hvor cand.scient. i astronomi Holger Nielsen onsdag aften den 10. oktober på Støvring Gymnasium, indvier deltagerne i en række af de forhold, som ofte er rene spekulationer og mysterier for ”almindelige mennesker”. Sidste frist for tilmelding er den 1. oktober.
Holger Nielsen er cand.scient. i astronomi og tidligere lektor i fysik ved Støv-
ring Gymnasium.
Han vender dermed for en stund tilbage til gymnasiet for at indføre tilhørerne i Universets historie.
Vi har i dag et temmelig godt kendskab til hvad Universet
indeholder: Gamle kendinge som planeter, stjerner, galakser og stråling, men også nye komponenter som gravitationsbølger, mørkt stof
og mørk energi, som endnu ikke er forstået ordentligt.
I foredraget vil Holger Nielsen beskrive udviklingen fra Big Bang-begivenheden for
13,8 milliarder år siden og frem til idag.
Desuden vil fremtidsudsig-terne for Jorden som planet og for Solen samt for Universet på meget langt sigt blive omtalt. Foredraget finder som nævnt sted på Støvring Gymnasium.
Hør om den største danske maler i nyere tid, – ”Per Kirkeby – liv og værk” er overskriften, når tidligere professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi Erik Steffensen onsdag aften den 24. oktober gæster Støvring Gymnasium, med tilmelding senest den 14. oktober.
Erik Steffensen vil på baggrund af et halvt hundrede samtaler med kunstneren Per Kirkeby, som døde den 9. maj i år i en alder af 79 år, fortælle om kunstnerens dannelsesproces fra hans opvækst i Københavns Nordvest-kvarter til hans senere stjernestatus som den største nyere danske maler.
En livsrejse med mange
højde- og smertepunkter
Fortællingen om Per Kirkeby er fortællingen om en livsrejse med mange højde- og smertepunkter.
Publikum bliver revet med af Per Kirkebys kunstneriske forvandlinger, og hvordan han har sat sig spor – fra
opvæksten i socialt boligbyggeri, hans arktiske ekspedition og første kunstværker, over hans ophold i Tyskland, hvor han går fra murstensværker til malerier, til kriser som skaber en virtuos lethed i hans seneste malerier.
Erik Steffensen er forfatter til den anmelderroste bog ”At trække en streg, Per Kirkeby – liv og værk”, som udkom i 2017.
Det efterladte arkiv
på Asger Jorn Museet
Per Kirkeby udsmykkede loftet i Den Sorte Diamant, den ene af to rotunder på Geologisk Museum og lavede bronzeskulpturer til operaen i København og den tyske Bundesrat-bygning.
Desuden udgav han film, digte og romaner.
Per Kirkeby var medlem af Det Danske Akademi fra 1982. 1997 blev han Ridder af Dannebrog og modtog i 2001 Ingenio et arti.
Kort før sin død tidligere i år donerede Per Kirkeby sit omfattende arkiv til Museum Jorn i Silkeborg, efter at en del af arkivet hidtil havde været opbevaret på ARoS i Aarhus. Kirkeby så altid op til en kunstner som Asger Jorn, så derfor var det naturligt for ham at ønske af få samlet sit arkiv på museet for Jorn.