Facebook Twitter Instagram
    Sidste nyt:
    • Ideer til din næste rejsedestination
    • Sådan gør du virksomheden mere produktiv
    • Sådan bliver du bedre til at spise sundt
    • Tips til renovering af køkkenet
    • Sådan opgraderer du firmaets IT
    • Sådan bevæger du dig fremad efter et dødsfald
    • Værd at vide om erhvervsleasing af biler og beskatning af fri bil
    • Køb nemt varer på afbetaling online
    Vores Avis
    • Forsiden
    • Om os
    • Annonce-info
    • Redaktion
    • Kontakt
    • Artikler
      • Kultur & fritid
      • Sport
      • Politik & debat
      • Erhverv & forbrug
      • Bil & transport
      • Bolig, hus & have
      • Diverse
    • e – Avis
    Vores Avis
    You are at:Home»Artikler»Diverse»Del din hverdag i coronatid og klæd fremtiden på
    nationalmuseet corona

    Del din hverdag i coronatid og klæd fremtiden på

    0
    By Redaktionen on 1. april 2020 Diverse

    Nationalmuseet og en række institutioner opfordrer alle danskere til at fortælle om deres hverdag under coronakrisen. Hverdagsskildringerne skal bruges i forskningssammenhæng og gemmes til eftertiden.

    Vi står i en historisk situation lige nu. Danmark er lukket ned, fordi en pandemi hærger i hele verden. Hverdagen er på kort tid forandret for os alle.

    Medarbejdere i sundhedsvæsenet opruster for at redde så mange liv som muligt. Virksomheder lukker ned. Ansatte i supermarkeder arbejder på højtryk for at få madvarer på hylderne. Restauranter må lukke eller skifte til take-away. Skolelærere fjernunderviser elever. Børnefamilier jonglerer mellem arbejde og børnepasning på samme tid. Og danskere er strandet et sted i verden og venter på at komme hjem. Danmark er kort sagt forandret på under to uger.

    Den historiske situation vil Nationalmuseet sammen med en række samarbejdspartnere gerne dokumentere til eftertiden.

    For hundrede år siden skyllede Den Spanske Syge ind over Danmark og hele verden. Vi ved, at det kostede mere end 15.000 danskere livet, og vi ved, hvordan de syge blev isoleret, og hvilke tiltag man gjorde. Men vi ved ikke så meget om, hvordan den almindelige dansker oplevede frygten og kaosset under pandemiens rasen.

    Nu truer en ny epidemi, og Danmark gør sig nye, historiske erfaringer i, hvordan samfundet igen bedst kommer igennem en verdensomspændende pandemi. Den viden er dyrebar nu – og for fremtiden.

    “Kommende generationer skal have et indblik i, hvordan hverdagen så ud i Danmark under coronapandemien. De skal ikke kun have tal på smittede, alvorligt syge, døde og helbredte. De skal også have vidnesbyrd fra helt almindelige mennesker. De vidnesbyrd er en slags tidskapsel, der om mange år vil kunne afsløre udviklinger, der er usynlige for os nu, fordi vi står midt i dem,” siger Christian Sune Pedersen, der er forskningschef for enheden ‘Nyere Tid og Verdens Kulturer’ på Nationalmuseet.

    Nationalmuseet opfordrer alle danskere til at besvare et spørgeskema og skrive detaljeret om, hvad de gør, hvor de arbejder, hvor de befinder sig, hvilke samtaler man har, og hvad de tænker om det hele. Alt det, som måske synes trivielt, men som er dyrebar viden for fremtidige generationer.

    Beretningerne vil også kunne få betydning på kort sigt.

    Nationalmuseet er i tæt samarbejde med førende forskere, der arbejder med kortlægning og undersøgelse af danskernes adfærd og holdninger under krisen, og som hjælper myndigheder med råd og vidensdeling.

    Deltag i undersøgelsen og bliv en del af Danmarkshistorien
    Spørgeskemaundersøgelsen finder du på hjemmesiden natmus.dk/dagemedcorona

    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email

    Related Posts

    Sådan får du tiden til at gå, når du er syg

    Disse ting hitter på nettet

    Eniro Nyheder

    Comments are closed.

    Nyeste artikler
    18. januar 2021

    Sådan finder du drømmejobbet i Aalborg

    23. juli 2020

    Danmarks hurtigstvoksende donutkæde Bronuts er kommet til Aalborg

    11. juni 2020

    Lej kontor i Aarhus hos eftertragtet kontorfællesskab!

    29. april 2020

    Ny dansk teknologi bag intelligent opsporing og mindskning af smitte på hospitaler og plejehjem

    28. april 2020

    Kunstig intelligens skal identificere COVID-19-patienters intensivbehov

    © Vores Avis

    © Vores Avis

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.