Emilie fra Støvring blev danmarksmester

0

Emilie Aalestrup fra Støvring har sammen med sit hold U17 badminton fra Ikast vundet Danmarksmesterskabet for hold i U17-rækken, og efter en flot sæson, hvor holdet kvalificerede sig til DM efter at være ubesejret i Vestserien (Fyn/Jylland), var troen på et godt resultat stor. før finalerunden.

I den indledende pulje vandt holdet over Roskilde og Gentofte med sikre sejre på 9-0.

I semifinalen gjaldt det Højbjergs stærke mandskab, men også her hev de sejren hjem, denne gang med 6-3.

Det samme gjorde de i finalen over Greves stærke badmintonhold, igen med 6-3.

Vandt sølv i 2014

Emilie med pokal og blomster

Emilie med pokal og blomster

Sidste år fik Emilie en 2.-plads med Ikast holdet, så der var stor glæde, da de for første gang i klubbens historie vandt Danmarksmesterskabet for hold efter et meget spændende og flot DM.

Emilie startede badmintonspillet i Støvring Badmintonklub, hvor mange dygtige trænere er tilknyttet klubben.

De seneste sæsoner har hun spillet senior i Aalborg Triton og ungdom i Ikast, hvor hun også har været udtaget til det midtjyske kredshold til Junior Cup. Også her vandt holdet, endda efter finalesejr over det Engelske Landshold.

Efter de flotte præstationer i denne sæson rykker Emilie Aalestrup nu en aldersklasse op til U19 rækken.

Hans Henrik Borup Laugesen

hh@vores-avis.dk

Share.

Der er lukket for kommentarer.