Orker, elvere og andet godtfolk fra A’kastin Rollespil drager i weekenden til Skørping. Her vil de give unge i alderen 13-18 år en smagsprøve på den lokale rollespilsforenings tilbud. Arrangementet finder sted både lørdag og søndag i Ungecenter Øst i Skørping (del af Rebild Ungdomsskole, red.), og både nye interesserede og erfarne rollespillere er velkomne. På www.rebildungdomsskole.dk kan interesserede unge tilmelde sig arrangementet. Alle kan læse mere om A’kastin – den lokale rollespilsforening her..
Foto: Rollespillere fra A’kastin ved arrangementet ”En forårsdag i Rebild”, Arkivfoto.