Få flere lokale (og nationale) kunder med SEO
At drive virksomhed i Nordjylland er – bl.a. grundet de mange netværksmuligheder og vækstfremmende tiltag – en sand fornøjelse.
På trods af et godt iværksættermiljø kan man dog opleve, at kunderne ikke kommer af sig selv. Det gælder derfor om at komme ud over stepperne. SEO kan i den forbindelse være et rigtig godt tiltag. Med SEO kan du ikke kun skabe lokal, men også national og endda global interesse for dit brand. Læs alt om, hvordan du gør i de kommende afsnit.
Step 1: Find de rigtige keywords
Det er meget usandsynligt, at man vil komme til at opnå de ønskede resultater, hvis man arbejder med søgemaskineoptimering uden at kende ens vigtigste keywords. Det kan ethvert SEO Bureau
skrive under på. For at få succes med SEO skal man nemlig tænke ens keywords ind i alle tiltag – lige fra indhold og linkbuilding til sidetitler og metabeskrivelser.
Du kan finde dine vigtigste keywords via følgende tools:
- Ahrefs – Keywords explorer
- Google – Google Keyword Planner (søgeordsplanlægning)
- StoryBase
Step 2: Få produceret en masse indhold
Det er et faktum, at en hjemmeside uden tekst og billeder har svært ved at ranke. Derfor skal du, efter at have fundet dine keywords, have sat gang i produktionen af indhold. I den anledning bør du vægte kvalitet højere end kvantitet, selvom du måske har læst, at en tekst som minimum skal være 500 eller 2.000 ord lang for at rangere i søgemaskinerne. Dermed ikke sagt, at tekstmængden er helt underordnet.
Få skabt et solidt fundament ved at gøre følgende:
- Opret landingssider til dine vigtigste keywords og skriv tekster til disse
- Udarbejd blogindlæg om relevante emner (for at skabe trafik og styrke siden)
- Hold ikke igen med billeder, videoer, interne links, faktabokse m.v.
Step 3: Tag hul på din linkbuilding
Med indholdet på plads er det tid til at få bygget links. I de fleste brancher skal man have mange indgående links for at ranke, men igen vægtes kvalitet højere end kvantitet, hvorfor mængden af links ikke er afgørende for dine resultater. De bedste links er links med høj relevans, domænestyrke og få udgående links. Her kommer der nogle tips til din linkbuilding:
- Spørg om links fra samarbejdspartnere, leverandører m.v.
- Vær aktiv på fora (og indsæt et link til din hjemmeside)
- Forkæl medierne med gode historier og kryds fingre for et link (PR)
- Tilbyd gratis indhold til relevante sider og bed om et link som betaling
Lokal SEO kan være vejen frem
Lokal SEO handler kort og godt om at fremme ens hjemmesides synlighed på lokale søgeord. Dette vil derfor give mening for dig, der ønsker at gøre opmærksom på din virksomhed i lokalområdet. Dermed kan du målrette din markedsføring til en by (f.eks. Aalborg) eller landsdel (f.eks. Nordjylland).
Mens lokal søgemaskineoptimering er mindre oplagt for webshops og tekstforfattere, der kan servicere hele verden fra deres lokale kontor, så vil andre virksomheder kunne opnå stor værdi gennem lokalfokuseret SEO. Lokal SEO vil bl.a. give god mening for følgende virksomheder:
- Restauranter
- Frisører
- Håndværkere
- Biografer
- Sportshold
Driver du f.eks. et elektrikerfirma i Aalborg, så kan det være oplagt at gå efter søgeord som elektriker aalborg, elektrikerfirma i aalborg og elarbejde i aalborg. Disse søgeord vil som regel konvertere betydeligt bedre end generelle og brede søgeord som elektriker, elektrikerfirma og elarbejde.