Fodboldtalenter fra IF Frem Skørping fik stor succes ved Vildbjerg Cup

Annonce

I den sidste uge af juli havde IF Frem Skørping syv hold med til den kæmpestore fodbold-turnering Vildbjerg Cup, som blev gennemført med masser af inden- og udenlandske hold for 40. gang.

Skørping-holdene kunne glæde sig over, at det blev en kæmpe succes, hvor seks drengehold og et enkelt pigehold deltog i den store cup – det ældste drengehold deltog for 8. år i træk.
Vildbjerg Cup er en blanding af social hygge på de skønne campingpladser samt fodboldfight på alle niveauer.
Alle Skørpings fodboldspillere og forældre var forsamlet i én fælles lejr, hvor der blev hygget dagen igennem – for enkelte til helt ud på de små timer. (Alle var dog friske til kamp dagen efter..!)

Masser af fodbold
og gensidig opbakning
Der blev spillet massevis af fodbold fra tidlig morgen til sen aften. Alle holdene blev bakket flot op af både forældre, bedsteforældre, søskende og øvrige holdkammerater.
Resultaterne for Skørping-holdene blev som følger:
U9 drenge:
Blev slået ud i kvartfinalen
i Dominus Cup
U11 drenge 1:
Vandt sølv i Vildbjerg Cup
U11 drenge 3:
Vandt Dominus Cup
U11 piger:
Vandt Dominus Cup
U13 drenge:
Nr. 4 i Vildbjerg Cup
U14 drenge:
Vandt sølv i Dominus Cup
U16 drenge:
Blev slået ud i 1/8-dels-
finalen i Vildbjerg Cup

– Vi glæder os allerede til næste år og håber endnu flere hold vil deltage, lyder det fra Lars Nielsen, IF Frem Skørping.