Globaltools.dk inviterer til aktivitetsdag

Annonce

Globaltools.dk i Business Park Nord, Støvring, har som et nyt tiltag i år adopteret konceptet ”Black Friday” til værktøjsbranchen. Dog sker det i en fordansket udgave under navnet ”Sort Fredag”, og indeholder meget andet og mere end gode tilbud: – Det har til formål at give nuværende og fremtidige kunder noget ekstra; derfor er det mere end kun en tilbudsdag, nemlig også en aktivitetsdag, som gerne skal give besøgende en god oplevelse, fortæller indehaver Stefan Berg.

Sort Fredag hos Global Tools foregår den 25. november, dels på hjemmesiden, dels på adressen Østre Allé 6, Business Park Nord i Støvring. Her vil der være mulighed for at komme og få en rundvisning i et nyt showroom, hvor der vil være smagsprøver af en ny Globaltools.dk øl, kaffe og kage, sjove konkurrencer og meget mere.

Nyt fysisk showroom

Indehaver Stefan Berg fra Globaltools.dk fortæller følgende om konceptet: – På denne dag vil der selvfølgelig være ekstraordinære gode tilbud online på hjemmesiden og på adressen i Støvring, men vores ”Sort Fredag” skal mere betragtes som en aktivitetsdag, hvor vi inviterer vores kunder inden for på adressen. Vores primære kunder kan godt lide at vide, at det er mennesker der står bag hjemmesiden. Vi er oprindeligt en internetbutik, som lever en lidt tilbagetrukket hverdag i Støvring, men har i lang tid arbejdet på at udbygge vores lager med et showroom, så kunderne har mulighed for at få fremvist udvalgte maskiner inden købet, hvis de har behov for det – det har vi nu fået, og glæder os til at vise det frem, slutter Stefan Berg.

FAKTA:

• Black Friday er oprindeligt en amerikansk tradition dagen efter Thanksgiving (den 4. torsdag i november) og anses for begyndelsen på julehandlen. Amerikanerne fejrer det med særdeles attraktive prisnedsættelser.

• Udtrykket Black Friday har sine ”rødder” i Philadelphia og var med til beskrive den voldsomme trafik og forurening, der var på vejene dagen efter Thanksgiving.

• Black Friday sidste år gav rekordomsætning i Danmark; Dankort-omsætningen rundede knap 2 milliarder kroner.

• På det travleste tidspunkt blev der foretaget mere end 300 køb i sekundet med Dankort landet over.

Fotoet viser indehaver Stefan Berg i Global Tools’ nye showroom i Business Park Nord, Støvring.