Guide til at indrette soveværelset feminint og funktionelt

Annonce

Annonce

Som kvinde – enlig eller ej – bruger du formentlig meget tid i dit soveværelse hver dag. Derfor er det også altafgørende, at det er indrettet både feminint, funktionelt og indbydende. Det er med til at skabe trivsel og velvære.

Er du flyttet, eller vil du bare gerne give dit nuværende soveværelse en makeover, så skal du ikke frygte processen. Med nogle få tiltag vil du kunne gøre dit soveværelse til dit fristed. Et fristed, der vil have en positiv indvirkning på dit humør og overskud i hverdagen.

Gør sengeområdet hyggeligt med sengegavl og sengehimmel

Et sengeområde bør ikke kun bestå af en stor og ergonomisk seng.

Der er i hvert fald rig mulighed for at skrue ekstra op for hyggen ved at investere i henholdsvis sengegavl og sengehimmel. Og tænker du, at sengehimler kun er tilegnet børn, så tager du fejl. Der findes masser af sengehimler til voksne – og mange af dem er feminine. Find f.eks. gavl og sengehimmel i en flot pink, lilla, rød eller turkis farve. Så skal du nok gå en masse hyggelige aftener og en bedre nattesøvn i vente.

Brug det tomme hjørne som sminkeområde

Det er svært at udnytte soveværelsets hjørner, hvorfor mange vælger at lade dem stå tomme. Det er en skam, da man kan få meget godt ud af et hjørne. Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal bruge hver eneste kvadratmeter i soveværelset. Der skal selvfølgelig også være plads til at gå rundt.

Har du plads i overskud, så skal du overveje at skabe et lille sminkeområde. Det eneste du skal bruge er et sminkebord, en stol og en god gulvlampe. Du kan finde et sminkebord via sminkebord.dkReklamelink, hvis du ikke allerede har købt et. Sæt evt. prikken over i’et ved at købe en lille højtaler, så du kan lytte til god musik, mens du lægger makeup inden arbejde, fest etc. Så bliver det ikke meget hyggeligere.

Giv væggene noget farve og liv

I størstedelen af alle danske hjem er væggene hvide. Hvid er den sikre vægfarve, så det er ikke så mærkeligt, at du også har valgt at male væggene i dit soveværelse hvide. Det er dog tilladt at prøve noget nyt og anderledes.

Vil du gerne give dine vægge mere farve og liv, så skal du svinge forbi en malerbutik, hvor du kan købe maling i alle tænkelige farver. Du skal nok kunne finde en passende vægfarve, hvad enten du er mest til blå, rød eller grøn.