Gyngestole: Syv gode grunde til at alle bør eje én
Gyngestolen er et på mange måder lidt overset møbel – som de fleste af os nok forbinder med fortidens generationer og en svunden tid.
Det er dog en skam.
For, som vi vil argumentere for i denne artikel, der er nemlig mange gode grunde til at eje en gyngestol!
Når – og hvis – du bliver overbevidst om gyngestolens fortræffeligheder, kan du med fordel slå et smut forbi hjemmesiden Herligthjem.dk. I en grundig artikel hjælper de dig nemlig med at finde den bedste gyngestol
.
1. Gyngestolen er beroligende
Når du sidder i gyngestolen, kommer du helt naturligt til at rokke roligt frem og tilbage.
Denne blide, gyngende bevægelse er afslappende. Den minder nemlig på sin vis om, hvordan forældre rokker deres børn i søvn – hvilket naturligvis også virker beroligende på voksne.
2. Gyngestolen er komfortabel
Foruden at være beroligende så må gyngestolen også siges at være komfortabel at sidde i.
Når du sætter dig i stolen – uden ellers at gøre en indsats for at sætte gyngeeffekten i gang – så rokker gyngestolen nemlig automatisk tilbage, indtil den rammer dit tyngdepunkt. Dette har den positive ergonomiske effekt, at du bliver placeret i en mere fri position sammenlignet med almindelige stole, hvor vinklen er låst.
3. Babyer elsker gyngestole
Har du helt små børn, er en gyngestol også en oplagt siddeplads.
Her hjælper gyngestolen dig med at gynge frem og tilbage – hvilket som tidligere nævnt har en afslappende virkning på babyen – uden du selv behøver at foretage dig det store.
4. En gyngestol kan hjælpe på søvnen
Undersøgelser viser, at gyngestole kan have en positiv virkning på søvnen. Dette er i og for sig ikke så overraskende, da de fleste der har siddet i en gyngestol nok kan nikke genkendende til dens afslappende effekt.
Hvis du har problemer med søvnen – enten når det kommer til indsovning eller med at ramme den dybe søvn – er det derfor oplagt at forsøge dig med en gyngestol som en del af dit aftenritual.
5. Gyngestolen bidrager til vægttabet
Her er nok én af de mere kuriøse påståede fordele ved gyngestolen. For vi kender nok alle til diverse produkter fra TV Shop, som påstår, at de hjælper med vægttabet, uden at du selv behøver at gøre det store.
… Men tænk lige over det en ekstra gang:
Gyngestolen tvinger din krop til at holde sig en smule i bevægelse, idet du hele tiden – mere eller mindre underbevidst – arbejder en smule for at holde balancen.
Dette forbrænder naturligvis mere energi end at sidde i en stationær stol, og da et vægttab i bund og grund handler om forholdet mellem, hvor meget energi der kommer ind og ryger ud igen, kan en gyngestol naturligvis også bidrage en smule til et vægttab.
6. Gyngestolen kommer i alverdens flotte designs
Vi har nok alle et indre billede af, hvordan en gyngestol ser ud. Sandsynligvis fra vores bedsteforældre eller andre ældre familiemedlemmer, der har eller havde én.
Gyngestolene kommer dog i mange forskellige afskygninger. Således finder du eksempelvis grå stofgyngestole, buede gyngestole i naturmaterialer, moderne lædergyngestole og klassiske danske design-gyngestole fra eksempelvis Børge Mogensen.
Hermed kan du med garanti finde en gyngestol, som passer som fod i hose til din øvrige indretning.
7. Gyngestolen behøver ikke at koste en formue
Idet gyngestolene – som nævnt i forrige afsnit – kommer i mange forskellige designs, kommer de naturligvis også i mange forskellige prisklasser.
Således kan du finde gyngestole til priser, der typisk vil gå helt ned fra 500 kr. til op på den gode side af 8.000 kr. Med andre ord er der en gyngestol til enhver pengepung.