Haverslev Byfest blev ren paraply-fest

0

I Haverslev holdt man byfest fra den 11. – 16. august. Vejrguderne sørgede dog for, at weekenden blev en temmelig våd fornøjelse. Lørdagens regn og torden havde således fået flere til enten at blive hjemme eller trække i tørvejr i pavillonen med en fadøl eller en kop tordenkaffe.

Der var lagt op til en festlig lørdag med morgenmad, bagagerumsmarked, Ronald McDonald, sildebord, kokassebingo, hunde agility, fodbold og fest i Haverslev. Desværre var vejrguderne imod de planer. I stedet søgte folk tilflugt i pavillonen, hvor de var i ly for regn og torden.

Fest trods tordenvejr

Jeres udsendte besøgte byfesten lige omkring middag lørdag. På dette tidspunkt stod kræmmerne og skuttede sig under udhænget på skolens tag, og der var langt mellem kunderne. Banen var gjort klar til hunde agility, men publikum udeblev. Der var dog rigtigt godt gang i snakken og hyggen i pavillonen, hvor man kunne få en øl at skylle det dårlige vejr ned med eller en god kop kaffe at varme sig på. Også børnene festede på trods af den silende regn, som ikke afholdt dem fra at afprøve spejdernes karrusel.

047
049
051 052
054
IMG_1129

Share.

Der er lukket for kommentarer.