Helligtrekonger fejres i Grynderup Kirke 6. januar

0

Søndag den 6. januar kl. 19.00 markeres afslutningen på jule- og nytårstiden med Helligtrekongersfejring i Grynderup kirke.

Som tidligere år bliver kirken også denne gang udelukkende oplyst af levende lys. Det giver en helt speciel oplevelse af det smukke gamle kirkerum.
Det musikalske program er lagt i hænderne på organist Jan Mygind fra Aars kirke sammen med operasanger Christine Hjort Bjerre. De to har sunget og spillet sammen i mange sammenhænge både i Danmark og Italien. Og ind imellem er der fællessalmer og læsninger, for selvfølgelig skal vi høre og synge om stjernen, der ledte de vise mænd til Betlehem for at finde den nyfødte kongesøn.
Der har været rigtig god tilslutning til Helligtrekongersfejringen i Grynderup kirke igennem de senere år. Det håber vi bliver tilfældet endnu engang – så velkommen!
Der har tidligere været annonceret, at violinisterne Valdemar og Villads ville medvirke ved Helligtrekongersfejringen, men de måtte melde afbud på grund af en vigtig eksamen. Desto mere glædeligt er det, at det med kort varsel har været muligt at få Jan Mygind og Christine Hjort Bjerre til at medvirke.

Venlig hilsen
Herluf Christensen

Share.

Der er lukket for kommentarer.