Hvad investerer nordjyderne i anno 2020?

0

Der findes rigtig mange fordomme om de kære nordjyder – også når det kommer til penge og investeringer.

Skal man stole på fordommene, så er nordjyderne både nærige og sparsommelige samt kritiske, når det kommer til investeringer. Tal fra Danmarks Statistik har tidligere vist, at nordjyder generelt holder på pengene. Det er dog ikke ensbetydende med, at der slet ikke bliver foretaget investeringer i det nordjyske.

I artiklen gennemgås det, hvad nordjyderne investerer i anno 2020. Denne gennemgang kan måske give dig inspiration til, hvad du skal investere i, hvis du har en stor opsparing e.l.

Fast ejendom

At investere i mursten er som udgangspunkt altid en god idé, og det ved nordjyderne naturligvis også. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at netop ejendomsinvesteringer hører til blandt de mest populære investeringsformer i Nordjylland. Nordjylland er i øvrigt kendt for at huse rigtig mange gør-det-selv-folk, hvilket kan forklare, hvorfor udgifterne til håndværkerydelser generelt er lave i landsdelen. Mange vælger nemlig at tage sagen i egen hånd, når vinduerne skal skiftes, gulvet skal slibes, og væggene skal males.

En ejendomsinvestering er modsat enkelte andre investeringsformer en langsigtet investeringstype, der på sigt kan give et rigtig flot afkast. Der kan dog også være penge at tjene her og nu, hvis man f.eks. køber et gammelt hus for at gøre det i stand med henblik på at sælge det med fortjeneste.

Bitcoin

Bitcoin kan slet ikke måle sig med fast ejendom mht. udbredelse og popularitet. Ikke desto mindre er nordjyderne stille og roligt begyndt at få øjnene op for de spændende kryptovalutaer. At investere i Bitcoin er dog langt fra noget for alle, idet der er tale om en højrisiko investering.

En af fordelene ved at investere i Bitcoin og anden kryptovaluta er, at alle kan komme i gang. Du kan typisk handle Bitcoins for 1.400 kr. og opefter. Bitcoin er i øjeblikket den mest udbredte kryptovaluta, så hvis man endelig skal handle med kryptovaluta, så er det et meget godt sted at starte.

Aktier og obligationer

Hvis hverken fast ejendom eller kryptovaluta fanger din interesse investeringsmæssigt, så kan du i stedet overveje at investere i aktier og / eller obligationer. Det er umuligt at sige, hvilken af de to investeringsformer der er den bedste. De byder nemlig på hver deres fordele og ulemper.

For den risikovillige nordjyde er det oplagt at købe aktier, da man, med held og god timing, kan lave rigtig flotte afkast på både kort og lang sigt. Der er dog også en stor risiko forbundet med aktiehandel, hvorfor det ikke nødvendigvis er noget for alle. Har man brug for mere sikkerhed, så er det mere hensigtsmæssigt at handle med obligationer, selvom afkastet generelt er lavere her.

Du kan også handle med både aktier og obligationer, hvis du vil have det bedste fra begge verdener. Såfremt det er interessant for dig, kan du forhøre dig om muligheden for at tage del i en pulje bestående af både aktier og obligationer. Fordelingen af aktier og obligationer afhænger af dine præferencer og risikovillighed. Jo mere risikovillig, desto flere aktier – sådan fungerer det typisk. Din bankrådgiver kan selvfølgelig hjælpe dig med at blive placeret i den rette risikogruppe.

Share.

Der er lukket for kommentarer.