Hvornår var du sidst hos tandlægen?

0

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

Kan du huske, hvornår du sidst var forbi din tandlæge? Hvis ikke, så er det med al sandsynlighed ensbetydende med, at det er ved at være for lang tid siden. Langt de fleste tandlæger anbefaler, at man får foretaget et tandeftersyn enten hvert halve år eller en gang om året alt afhængigt af tændernes tilstand, og hvor god man selv er til at passe på dem, men undersøgelser viser, at mange faktisk dropper de regelmæssige besøg og kun går til tandlægen, når de har ondt i tænderne.

For manges vedkommende handler det i høj grad om at spare penge, fordi man selv skal betale for at gå til tandlægen, men for mange handler det også om, at de lider at tandlægeskræk, og de derfor frygter en tur forbi tandlægen – også selvom der ikke skal bores. Derfor vælger de at springe tandeftersynet over, og de kommer først til tandlægen, når det egentlig er for sent – de har fået et hul eller paradentose og lider nu af tandpine.

Ulempen ved at vente så længe med at gå til tandlægen er stor. De negative konsekvenser er nemlig:

  • Regningen ender med at blive meget dyrere
  • Man ender med at skulle igennem en større og mere omfattende behandling
  • Det øger tandlægeskrækken, og man ender i en ond spiral

Vælg en tandlæge du er tryg ved

Det absolut vigtigste, når det handler om at gå til tandlægen, er at vælge en tandlæge, som man er tryg ved. På den måde bliver det nemmere at komme af sted, og det bliver en behagelig oplevelse, når man endelig er der. Jo flere positive oplevelser man får hos sin tandlæge, desto mindre ”farligt” bliver det, og løbende vil tandlægeskrækken fortage sig.

Hvis du, som rigtig mange andre danskere, lider af tandlægeskræk, så kan det være en rigtig god ide at fortælle din tandlæge om skrækken. Kun på denne måde kan vedkommende hjælpe dig. Der findes for eksempel klinikker, der tilbyder en 100 % smertefri tandbehandling, uanset hvad du skal have lavet.

Hvor bør min tandlægeklinik ligge henne?

Det bedste råd er at finde en tandlægeklinik i nærheden af din bopæl. Det betyder, at københavnere med fordel kan vælge en lokal tandlæge i København, mens nordjyder kan vælge en tandlæge i Nordjylland. Det har den helt store fordel, at du slipper for at skulle ud på en længere tur, hver gang du skal til tandlægen, og det vil være medvirkende til, at der er større chance for, at du rent faktisk også kommer af sted.

Derudover vil det være en fordel, hvis du for eksempel skal bedøves, da du i så fald ikke har ret langt hjem til sofaen.

Share.

Der er lukket for kommentarer.