Irsk stemning med Goss & Kinsella i Kulturhuset i Arden – uden backstop.!

0

I Brexit-spørgsmålet om åben eller lukket grænse mellem Irland og Nordirland er stemningen anspændt.

I Kulturhuset i Arden fredag aften den 22. februar vil stemningen være helt anderledes god, irsk og festlig: Den internationalt kendte duo Kieran Goss & Annie Kinsella er klar til at fyre den af fra scenen i Arden, på deres første turné i Danmark nogensinde.

Kieran Goss er en moderne singer-songwriter fra det vestlige Irland. Som studerende i nordirske Belfast spillede han i klubber og fortsatte bl.a. som sangskriver for bl.a. Mary Black, sideløbende med at han virkede som gademusikant i Tyskland, Frankrig og New York. 

Han har indspillet utallige albums og er hyldet som én af Irlands store sangskrivere og har vundet mange fans verden over – nu sammen med sin musikalske soulmate Annie Kinsella, som tidligere har medvirket på nogle af hans albums.

De udgav fornylig deres første fælles album ”Oh, the Starling” og er netop nu på release tour med dette i Europa, hvor Kieran Goss tidligere har turneret og har et stort publikum i Holland og Tyskland.

Adgangstegn kan erhvervs på biblioteket eller via himmerlandsbilletten.

Share.

Der er lukket for kommentarer.