Keramik og malerier i Kig Ind, Nørager

Annonce

Billedkunstner Claus Brøndum Sørensen, Tornby ved Hirtshals, og keramiker Jette Abildgaard, Klokkeholm i Vendsyssel, kan træffes ved åbning/fernisering på deres fælles udstilling i medborgerhuset Kig Ind i Nørager torsdag den 5. maj midt på eftermiddagen. Claus Brøndum Sørensen er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet og maler fortrinsvis landskabsmalerier med motiver fra den danske natur, først og fremmest ved Vesterhavet og fjordene.

Paletten følger årstiderne, og udtrykket er stærkt, forenklet.

Keramiker Jette Abildgaard, som ved siden af keramikken er kunstnerisk leder på Dronninglund Kunstcenter,  foretrækker porcelænsleret; fint og delikat at se på, forarbejdet til alt fra drejede skåle til flade ”lærreder”, begge varianter klar til at male eller dekorere, som oftest med enkle dekorationer, små afrivninger, finesser eller rytmiske gentagelser af simple mønstre.

De anvendte glasurer er alle hjemmelavede, og Jette Abild-gaards bidrag til udstillingen i Kig Ind i Nørager er 

unika skåle samt unika engle i porcelæn.