Komplikationer efter en stomioperation

0

Det er meget almindeligt, at stomiopererede oplever en eller anden form for komplikation efter operationen – om så det er en uge, en måned eller flere år efter. Uanset om der er blevet foretaget en ileostomi-, urostomi- eller kolostomioperation, så kan der opstå komplikationer. Her er de mest almindelige peristomale hudproblemer og stomibrok.

For sundhedspersonale, SOSU-assistenter og sygeplejersker, der ikke er stomispecialiserede, eller som ikke har erfaring med at give stomipleje i nærmiljøet, kan det være en fordel at have kendskab til de mest almindelige komplikationer, der kan opstå efter en stomioperation. Har du en større viden om stomi, vil du også bedre kunne hjælpe stomiopererede med så vidt muligt at leve det liv, de ønsker.

Peristomale hudproblemer er meget almindeligt

Et peristomalt hudproblem er en af de mest almindelige komplikationer for stomiopererede og er årsagen til en tredjedel af alle besøg hos stomisygeplejerskerne. Hvis huden rundt om patientens stomi bliver irriteret, kløende eller rød og øm, kan det medføre komplikationer. Uanset hvilken stomitype det drejer sig om, så er der desværre mange, som dagligt lever med et hudproblem[1]:

  • Ileostomi: 57%
  • Urostomi: 48%
  • Kolostomi: 35%

Den hyppigste årsag til peristomale hudproblemer er irritation på grund af lækage. Både krop og stomi kan løbende forandre sig, så hvis der opstår problemer, er det første, du bør gøre at tjekke form og størrelse på patientens stomi og dernæst tilpasse hullet på stomiklæberen. Har klæberen ikke den rigtige tilpasning, eller hvis den stomiopererede ikke kan se stomien, kan man let komme til at sætte posen forkert på og derved få lækage-problemer.

En løsning på et lækageproblem kan også meget vel være at vælge en plade, der passer til patientens kropsform. Coloplasts BodyFit teknologi med flad, convex og concave produkter passer til forskellige kropsprofiler og kan på den måde forebygge lækage og hudproblemer.

Stomibrok er blandt de hyppigste komplikationer

Stomibrok er, næst efter hudproblemer, den hyppigste komplikation efter en stomioperation. Stomibrok kan opstå af forskellige årsager og viser sig som en bule på maven eller omkring stomien.

En udbuling ved stomien kan være et ægte hernie, et glidehernie eller et falsk hernie:

  • Ægte hernie: tyndtarmsslyngen kommer ud gennem fascieåbningen.
  • Glidehernie: den stomibærende tarm slynger sig i subcutis.
  • Falsk hernie: øget abdominaltryk, svag muskulatur, stomibærende tarm ligger normalt.

Stomiopererede kan få brok efter blot en uge, en måned og op til flere år efter en stomioperation. Her kan du bedst hjælpe dine patienter ved at rådgive om stomiprodukter, der passer til brok og buler og om brokbælter og -trusser, som kan give støtte til brokket og reducere det ubehag, som mennesker med stomibrok ofte oplever.

Stomiprodukter, der hjælper dine patienter

SenSura® Mio Concave fra Coloplast er det første stomiprodukt udviklet specielt til brok og buler. Den buede, stjerneformede klæber med patenteret BodyFit teknologi er udviklet til at omfavne bulen på maven, uden at der opstår kanaler i klæberen. SenSura Mio-sortimentet er designet, så det passer til individuelle kropsfaconer, hvad enten du har en flad-, indad- eller udadvendt kropsfacon.

Coloplast tilbyder stomiprodukter, der imødekommer mange af de udfordringer, som stomiopererede oplever. Faktisk har Coloplast i mere end 60 år udviklet innoverende stomiprodukter i tæt samarbejde med både brugere og sundhedspersonale. Du kan derfor være helt tryg, når du anbefaler stomiprodukter fra Coloplast. Har du brug for informationer om produkter og tilbehør fra Coloplast, så du kan give en bedre rådgivning om stomipleje, kan du altid kontakte deres kundeservice.

[1] Study of peristomal skin disorders among patients with permanent stomas, P. Herlufsen et al., British Journal of Nursing, 2006, Vol 15, No 16.

Share.

Der er lukket for kommentarer.