Modeshow og julemarked i Haverslev Hallen

Annonce

Der vil i høj grad være noget for hele familien, når Haverslev Borgerforening og HIF søndag eftermiddag den 20. november holder tre timers julemarked og modeshow i Haverslev Hallen.

Næsten en snes forskellige boder med alt fra julelækkerier til kreativt værksted stiller op med deres gode tilbud, der bliver nisseshow med tre glade nisser, der er mulighed for at få taget årets julebilleder til julekort eller familiegaver, og naturligvis har selveste julemanden også lovet at kigge forbi sammen med sin julekone.

Et flot modeshow bliver leveret af b.young fra Aalborg, med mange idéer til både gaver og køb af ”juletøj”.

– Selv om mange er tilmeldt med stande, har vi fortsat plads til flere, så bare ring eller brug vores facebook-side, lyder det fra Sisse Linde, Haverslev Borgerforening.