Naturvidenskab på programmet på Karensmindeskolen: Science Fair en succes for 700 elever

0

Mandag i sidste uge gennemførte Karensmindeskolen i Støvring den første Science Fair for hele skolens cirka 700 elever.

Eleverne have klassevis lavet boder og udstillinger om naturvidenskab med udgangspunkt i det landsdækkende naturvidenskabsfestivals-tema “Vandets hemmeligheder”.

Dagen startede med morgensamlinger, hvorefter boderne/udstillingerne blev gjort klar. 

Eleverne skulle derefter præsentere deres projekter for de andre elever. De skulle forklare og fortælle om deres viden. Mens nogle elever styrede klassens/gruppens bod, gik andre rundt og lyttede, var nysgerrige og stillede spørgsmål. 

Stor opfindsomhed blandt eleverne

Eleverne var havde været opfindsomme, de var engagerede og havde noget på hjerte, de gerne ville forklare. Flere elever havde forberedt forsøg, som de andre elever kunne prøve: alt lige fra at tegne med whiteboard tuscher og hælde vand på – hvorefter tegningen blev “levende”, sortering af dyr på vand og is og se på variationer af bænkebiddere – til demonstrationsforsøg af vandkraftværker, generatorer og rensning af vand. Der var også bygget og fundet modeller af vands kredsløb, dæmninger og vandmolekyler. 

Eleverne havde lavet konkurrencer og quizzer. Så der var ikke noget at sige til, at eleverne gik rundt med et smil på læben. Dagen sluttede af med samlinger i de tre afdelinger.

Fantastisk dag med naturvidenskab på tværs

Håbet for dagen var, at eleverne oplevede en dag fyldt med naturfag på tværs af hele skolen, og at eleverne fik kommunikeret om naturfag. Dermed skulle eleverne gerne få styrket deres naturfagskompetence og interesse for naturvidenskab – alt dette blev til fulde opfyldt.

Share.

Der er lukket for kommentarer.