Nu venter vi bare på høsten…

0

Det strømmede ind med interesserede gæster, da Boldrup Museum forleden inviterede til pløje- og sådag på gammeldags facon. – Ikke med levende hestekræfter denne gang, men med traktorer og maskiner i ”retro-alderen”.

Omkring 125 dukkede op, og mange var bedsteforældre, som havde ”lånt” børnebørnene til en dag med nostalgiske vingesus. Og hvis børnene fik nok af al mekanikken, som blev præsenteret af Motor- og Traktorklubben Jylland, kunne de hygge sig med de mange dyrebørn, hvoraf især flokken af nyklækkede gæslinger var populær. Til middag serverede Museumsforeningen ægte ”husmandskost”: Kartofler, metervis af forloren hare, litervis af sovs og flere gryder frugtgrød. – Det har været en rigtig god dag, siger Bjarne Hansen, formand for Museumsforeningen: – Vi er meget tilfredse med den store opbakning til vores arbejde.

Hans Henrik Borup Laugesen

hh@vores-avis.dk

Når traktoren ikke har førehus kan man snildt nyde en pibe tobak under arbejdet :-)

Når traktoren ikke har førehus kan man snildt nyde en pibe tobak under arbejdet 🙂

Aktivitet i markerne og mange besøgende til så- og pløjedag

Aktivitet i markerne og mange besøgende til så- og pløjedag

De kan endnu - de små traktorer og den gamle såmaskine

De kan endnu – de små traktorer og den gamle såmaskine

Share.

Der er lukket for kommentarer.