Ø. Hornum Seniorer startede efter sommerferien endnu et nyt projekt på Birkehøj ældrecenter, nemlig et træværksted for seniorer og førtidspensionister.
Velux Fonden og Fonden for Sparekassen Himmerland, Jutlander Bank, donorerede et pænt beløb til indkøb af maskiner og træ, så ”træmændene” havde noget at gå igang med.
Der bliver lavet mange spændende ting, som er blevet solgt i stor stil, som fx fuglehuse, paddehatte, lysestager og meget andet.
– Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan fremstilles, lydet det fra de friske seniorer, som i højeste grad må siges ”at have værktøjet i orden”…!
Også kvinder
er særdeles velkomne
Seniorforeningen håber, at mange flere – både kvinder og mænd – vil benytte sig af tilbuddet og komme for at være med i fællesskabet om trædrejning.
Der arbejdes i træværkstedet hver tirsdag formiddag (kan dog også være på andre dage), så har man lyst til at se, hvad der sker, eller være med, kan man kontakte seniorbestyrelsen eller Børge Nielsen eller Malthe Hansen, som gerne svarer på uddybende spørgsmål.
FOTO: På billedet ses seniorernes formand Elly Østergaard og kasserer Kirsten Jørgensen i forgrunden, samt en af initiativtagerne til træværkstedet Børge Nielsen i baggrunden. Malthe Hansen var fraværende da billedet blev taget.