At skifte fra briller til kontaktlinser kan medføre flere fordele, især når det kommer til bekvemmelighed. Kontaktlinser giver først og fremmest et bredere synsfelt, da de ikke er begrænset af brillestellets kanter, hvilket også er med til at give en mere naturlig visuel oplevelse.
Kontaktlinser er også en fordel under fysisk aktivitet, som for eksempel fodbold eller fitness, hvor sved og bevægelse kan gøre briller besværlige. Desuden er kontaktlinser velegnede til alle vejrforhold. Man undgår duggede glas, når det er koldt udenfor, og det gør også, at man ikke behøver at investere i solbriller med styrke, men blot kan tage et par almindelige solbriller på og se lige så godt. Det kan dog også medfølge nogle ulemper, men det er heldigvis mest på det praktiske plan.
Går du og overvejer at skifte dine briller ud med kontaktlinser, eller har du allerede taget beslutningen, men endnu ikke taget de første skridt, kan du med fordel læse med i resten af denne guide omhandlende kontaktlinser.
Kan alle bruge kontaktlinser?
De fleste kan uden problemer skifte til kontaktlinser, men der er situationer, hvor det kan være mildest talt ubehageligt at kaste sig ud i. Det kan være personer med forskellige former for øjenlidelser, udover nedsat syn.
Døjer man med udtørrede øjne, eller har man allergi, så kan det være til stor ulempe at putte et par kontaktlinser ind på sit øje. Derudover kan nogle øjenformer eller særlige synsbehov gøre det svært at finde linser, der passer godt. Derfor er det vigtigt, at man får fortaget en grundig test af sine øjne for at være sikker.
Hvilke kontaktlinser skal man vælge?
Hvis man kan bruge kontaktlinser uden problemer og nu skal til at finde de bedste linser til ens omstændigheder, så kan det være fristende bare at vælge billige kontaktlinser og dermed få det overstået, men dette er ikke altid vejen frem. Øjnene er utroligt sensitive og samtidig et af vores vigtigste organer, som man bør passe ekstra godt på. Derfor bør man undlade at lade prisen alene diktere ens valg. Hvis man har et stramt budget, kan dette selvfølgelig være en udfordring, men det findes der heldigvis en løsning på. Bliv klogere på løsningen i næste afsnit.
Køb dine kontaktlinser på abonnement
Størstedelen af optikerne herhjemme tilbyder forskellige typer af linseabonnementer. Dette gør det fordelagtigt, både for dem med et stramt budget og for dem, som bare ikke er interesseret i at skulle betale kassen, at finde de helt rigtige kontaktlinser til deres behov. Prisen på de forskellige abonnementer hænger oftest sammen med kvaliteten af linserne, så dette er en god idé at være opmærksom på. Fordelen ved et linseabonnement, udover det økonomiske aspekt, er også at man kan afprøve forskellige modeller.