Påskefrokost i Lyngby Kirke og den gamle skole
Som optakt til Påsken indbyder Lyngby-Terndrup Menighedsråd Skærtorsdag til en hyggelig sammenkomst med gudstjeneste og påskefrokost for alle, med start i Lyngby Kirke kl. 10.30 og afslutning i den gamle skole.
Påsken er en tradition, hvor familierne samles.
– Vi hygger os med dejlig mad og nyder hinandens selskab, og det gør vi også i kirkelige sammenhænge, lyder det fra menighedsrådet, som glæder sig over, at der også i Lyngby Kirke er tradition for sådan en sammenkomst.
Efter gudstjenesten samles deltagerne i Lyngby gl. Skole, hvor menighedsrådet er vært ved påskefrokost.
Tilmelding senest den 24. marts, som det fremgår andetsteds på disse sider.