Perleplader og rytmik for børn/voksne i Arden
– Kom og lav dine egne juleperleplader. Det er for børn i alle aldre. For babyer, sammen med mor eller far, er der babytuml, lyder invitationen forud for to førjule-arrangementer på biblioteket i Arden.
Perlevenner
Første tilbud gælder fremstilling af både traditionel og utraditionel julepynt.
Det foregår lørdag den 3. december de to sidste formiddagstimer, og gælder børn i alle aldersgrupper.
Biblioteket har både perler, strygejern og julehumøret klar, så det gælder bare om at møde op, så der kan laves både pynt og julegaver.
Babytuml, musik og leg på biblioteket
Foældre på barsel, som trænger du til at komme lidt ud, kan uden forhåndstilmelding møde op på Arden Bibliotek onsdag den 7. december midt på formiddagen, til årets sidste barselscafé.
Her kommer Gritt Møller og laver musik og sanglege for de helt små. Der bliver fokus på både hygge og på at være sammen, men også på at give forældrene inspiration og idéer med hjem.
Barselscaféen er gratis og kræver som nævnt ingen tilmelding.