Facebook Twitter Instagram
    Sidste nyt:
    • De typiske udgifter til en borgerlig begravelse
    • Skal jeg vælge sengetøj i bambus, bomuld eller silke?
    • Tilskud til høreapparater: Alt du skal vide om støtte og muligheder
    • Skal du flytte til Odense? Så tænk over dit valg af tv og internet
    • Erfarne tandlæger i Silkeborg
    • Et kig ind i fremtidens værksteder: Når teknologi og tradition mødes
    • Digitalisering i Danmark gjort enkel for alle
    • Priser på hårtransplantationer
    Vores Avis
    • Forsiden
    • Om os
    • Annonce-info
    • Redaktion
    • Kontakt
    • Artikler
      • Kultur & fritid
      • Sport
      • Politik & debat
      • Erhverv & forbrug
      • Bil & transport
      • Bolig, hus & have
      • Diverse
    • e – Avis
    Vores Avis
    You are at:Home»Artikler»Erhverv & forbrug»Rebild kan blive et stærkt brand i kampen om turisterne

    Rebild kan blive et stærkt brand i kampen om turisterne

    0
    By Redaktionen on 24. april 2015 Erhverv & forbrug, Kultur & fritid

    For nyligt blev en ny Momentum-kortlægning offentliggjort. Undersøgelsen viser, at Danmark taber terræn på turismeområdet. I 1990’erne kunne Danmark tiltrække turisterne ved at tilbyde fred og ro, men i dag er det ganske andre ting, turisterne søger. En af de førende stemmer i debatten om oplevelsesøkonomi, Christian Have, peger på, at tidens trends er unikke oplevelser gennem events. Derudover søger turisterne i højere grad autentiske oplevelser, som differentierer deres oplevelse fra andres. Endelig er bæredygtig ferie også en trend i tiden, som efterspørges af flere og flere turister. Ferien skal være lokalt forankret og belaste miljøet mindst muligt. Rebild Kommune har derfor stort potentiale for at blive et stærkt brand i kampen om turisterne.

    Ekspert i oplevelsesøkonomi Christian Have fra Have kommunikation siger, at tendensen går fra det store og globale til det niche-prægede og lokale. Det ligger i tindsånden, at man har en frygt for blot at være en i mængden. Det moderne menneske brander i stigende grad sig selv gennem de sociale medier. – Du er, hvad du gør, handler og kommunikerer. Det skaber dit brand, din profil, din synlighed, udtaler Christian Have. Denne tendens smitter af på turismen og oplevelser generelt. Turisterne søger i højere grad autentiske oplevelser, som differentierer deres oplevelse fra andres. Der lægges vægt på historiefortælling, lokal autencitet og bæredygtighed. Det nye RebildPorten – oplevelser i Rebild Kommune har netop fokus på at videreudvikle de lokalt forankrede oplevelser. Samtidig vil de udvikle nye koncepter og oplevelsestilbud i samarbejde med lokale aktører.

    Nye topattraktioner

    Tiden er med andre ord løbet fra de traditionelle top-attraktioner. Top-attraktioner, hvor alle vennerne også har været, er yt. I stedet vil turisterne møde de lokale, opleve ting og områder, som ellers kun lokalbefolkningen kender til, og smage på de lokale råvarer. Ved det eventudviklingsmøde, som RebildPorten – oplevelser for nylig holdt på Rold Storkro, var der derfor indbudt to af Danmarks nye Top-Turismekoncepter for at inspirere mødedeltagerne. Begge attraktioner er lokalt forankrede. De tilbyder oplevelser, som kun findes dette ene sted i landet. Det drejer sig om Sort Safari og Regional Madkultur Thy-Mors. Med baggrund i deres beretninger er det RebildPorten – oplevelsers håb, at turistaktørerne og restauratørerne, vil blive inspireret til at skabe unikke, lokale oplevelser her i området.

    Bæredygtig turisme

    Rebild Kommune er en af landets klimakommuner. Kommunen har forpligtiget sig til at reducere udledningen af CO2 med 2% om året i perioden 2010 til 2015. Kommunen afholder desuden årligt to klimauger. Dette viser bevidsthed omkring klima og miljø. I Rebild Kommune findes en lang række lokale fødevareproducenter. Formår områdets restauranter at inddrage råvarer herfra i deres menuer, som det fx sås i klimamenuerne i uge 12 og 13, vil dette medvirke til bæredygtighed og samtidig give turisterne en unik, lokal madoplevelse. Kombineret med RebildPorten – oplevelsers fokus på lokalt forankrede events vil det kunne gøre Rebild til et attraktivt mål for fremtidens turister.

    FAKTA-BOKS

    Momentum har kortlagt udviklingen i turismen i 48 lande. I undersøgelsen placerer Danmark sig på plads nr. 44 med en beskeden vækst på 4 % målt over de seneste 10 år.

    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email

    Related Posts

    Vil du cykle rundt i København? Sådan får du en god oplevelse

    Massagebriks: Den ultimative guide til afslapning og velvære

    Uforglemmelige oplevelser på ferie i Vietnam: Fra kultur til natur

    Comments are closed.

    Nyeste artikler
    5. februar 2025

    Massagebriks: Den ultimative guide til afslapning og velvære

    15. oktober 2024

    Har du overvejet at benytte ekstern telefonservice? Derfor kan det være en god idé

    15. oktober 2024

    Disse rådgivere bør du alliere dig med som ejer af en enkeltmandsvirksomhed

    10. september 2024

    Effektivisering af din virksomhed med moderne økonomisystemer

    16. januar 2024

    Prognose af renteudvikling og andet godt, din virksomhed kan investere i

    © Vores Avis

    © Vores Avis

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.