Ruslands storladne musik i Støvring Kirke torsdag aften

0

”Vil man kende et land og dets folk skal man studere dets historie, vil man kende landets og folkets sjæl og hjerte skal man høre deres musik.” – ukendt

 Torsdag d. 10. oktober er der mulighed for at høre klassisk russiske musik af Sjostakovitj, Kalinnikov, Glazunov, Górecki og dansk musik af Høgsbro. 

 Aarhus Strygerensemble, som har eksisteret siden 1992, består af 25-30 strygere, velspillende amatører og professionelle. Ensemblet bliver ledet af skiftende dirigenter, de senere år primært med Carsten Seyer-Hansen, Morten Friis, Søren Birch, Vincent Stadlmair – og vores chefdirigent Søren Kinch Hansen. Ensemblets hovedinteresse ligger i den skat af musik, som er skrevet for strygeorkester – fra barokmusik til nutidig musik. 

Chefdirigenten Søren Kinch Hansen er ansat på Det Jyske Musikkonservatorium som docent i kor- og ensembleledelse. Han har stået i spidsen for flere opsætninger på Den Jyske Opera, har dirigeret landsdelsorkestrene og lavet koncerter og optagelser med DR Vokalensemblet.

Søren Kinch Hansen dirigerer ofte Århus Sinfonietta og er fast dirigent for Århus Universitetskor, Vokalensemblet Gaia og Aarhus Strygerensemble.

Share.

Der er lukket for kommentarer.