Døden er den eneste del af livet, som vi alle er sikre på, at vi kommer til at opleve. Dette faktum står lysende klart for alle mennesker, men det gør det ikke lettere at acceptere, at døden kan indtræffe pludseligt hos nogen, man holder meget af. Alle reagerer forskelligt på et dødsfald, og der er ingen forkerte reaktioner, når man er i sorg.
Hvis én i den nærmeste familie er gået bort, så er det ofte vigtigt for ens videre færd, at man får sagt rigtigt farvel, og her handler det om at finde en god bedemand, der forstår sorg og den situation, man står i.
Find en bedemand i lokalområdet
Når man er i sorg, så kan det være svært at overskue alt det praktiske, der desværre følger med et dødsfald, og her er det, at bedemanden træder til. Bedemanden kan ordne alt, hvad familien ikke selv kan kapere, og det er en god idé at vælge en bedemand fra lokalområdet, således at han eller hun er tæt på, når der skal tages beslutninger.
Det kan være svært at finde den rette bedemand, når man ikke har haft døden tæt på i lang tid, men her kan det være en god idé at spørge ens nære venner og bekendte om deres erfaringer. Det er vigtigt, at man er helt tryg ved den bedemand, man vælger, og her kan en god samtale skabe den fortrolighed, der kræves. En lokal bedemand ved mere omkring kirker, traditioner osv., og derfor bør du f.eks. vælge en bedemand i Roskilde, hvis det er der, du bor.
Vær ikke bange for at snakke med andre om sorgen
Sorgen er en del af ethvert dødsfald, og der er ingen grund til at skamme sig over, at man virkelig savner den kære, der er gået bort. Derfor er der heller ingen grund til at gemme sig væk uden at snakke med nogen i længere tid – det er tværtimod en god måde at få sagt farvel til sin kære på, hvis man vælger at snakke om alle de gode tider, man har haft sammen.
Minderne er dét, man står tilbage med, når en person, man har kært, går bort, og disse minder bør man dele med andre – både pårørende og venner, som står én nært. Det er gennem de gode historier og lykkelige minder, at personer lever videre, og det er en god og konstruktiv måde at sige farvel til én af sine kære, når man snakker om personen med andre, man er fortrolig med.