Seks gange babysalmesang på trapperne i Skørping Nykirke
Har I en baby på 3-8 måneder, så er I meget velkomne til babysalmesang seks gange fra midt på formiddagen i det kommende efterår, lyder det fra lederne i Skørping Nykirke. Deltagerne mødes under Skørping Nykirkes hvælvede loft og synger med hinanden, for og med de små.
Alle børn holder af lyden af mors eller fars stemme, så man behøver ikke være genert: – Vi synger salmer med fagter, leger lidt, danser lidt, tænder lys, be’r fadervor og mærker kirkens ro og nærvær, og efterfølgende hygger vi os med kaffe/the med mere i Sognegården, fortæller arrangørerne.
Barnet behøver ikke være døbt eller skulle døbes for at deltage – alle er velkomne.