SPAR-kæden tager hul på omfattende moderniseringsplan

0

SPAR kæden har efter et 2019 med fremgang netop præsenteret en ambitiøs moderniseringsplan for kædens butikker. Supermarkederne skal fremover stå endnu skarpere på markedet, når danskerne skal handle deres dagligvarer. Første led i planen er at investere i frugt & grønt-, vin-, delikatesse- og convenienceafdelinger hos en stor del af de selvstændige SPAR købmænd.

Knap en tredjedel af de danske SPAR-købmænd har besluttet at modernisere deres butikker. Supermarkederne skal fremover stå endnu skarpere på markedet, når danskerne skal handle deres dagligvarer. Investeringen skal gøre butikkerne mere tidssvarende og løfte indkøbsoplevelsen hos forbrugerne. I det første halvår af 2020 moderniseres i alt ca. 70 afdelinger fordelt hos 40 SPAR købmænd i hele landet.

KFI Erhvervsdrivende Fond har bevilget en større uddeling til projektet:

“Der er et stort potentiale i SPAR-kæden. Med åbningen af SPAR på Teglholmen har SPAR kæden udviklet et moderne og tidssvarende dagligvarekoncept, der kan tilpasses til lige netop det lokalområde, hvor købmanden er forankret. Derfor har vi valgt at uddele penge, der gør det muligt for en række SPAR-købmænd at give deres butikker et løft, siger Terje List, der er administrerende direktør i KFI Erhvervsdrivende fond.

SPAR kæden har gennemført en omfattende analyse og peger på, frugt & grønt, vin, convenience og delikatesse, som fire strategiske indsatsområder, hvor SPAR butikkerne skal løfte niveauet. Derudover har kæden inddraget erfaringer fra åbningen af SPAR’s flagskib på Teglholmen i København, der åbnede i august 2019 med kædens nyeste koncept. Supermarkedet på Teglholmen er udviklet i tæt samarbejde med SPAR International, der med mere end 13.000 butikker i 48 lande er verdens største sammenslutning af selvstændige købmænd.

SPAR har haft en fremgang i økonomien i 2018 og 2019, og derfor har SPAR besluttet at opgradere konceptet så den gode udvikling fortsætter hos de selvstændige købmænd. I første omgang er det en tredjedel af butikkerne, som bliver opgraderet eller moderniseret i 2020, men der er lavet en ambitiøs moderniseringsplan, som rækker flere år frem.

“SPAR er inde i en god og positiv udvikling og har i de senere år markeret sig som det foretrukne lokale supermarked de steder, hvor vi har moderniseret, bygget om eller etableret helt nye butikker. Det er den succes, vi nu skal have skaleret til endnu flere af vores dygtige købmænd“, siger Richo Boss, kædedirektør i SPAR.

Moderniseringen begynder i marts 2020 og forventes implementeret ved udgangen af juni 2020. De selvstændige SPAR købmænd har haft mulighed for at ansøge om tilskud til finansiering hos KFI Erhvervsdrivende fond, som har været en afgørende faktor for projektets realitet.

Share.

Der er lukket for kommentarer.