Støvring-Frieserheste på fornem gæsteoptræden
Camille og Manolo, ledere og artister i et af verdens mest spændende heste-teatre, Théatre du Centaure, gæstede søndag aften Rebild Sportsrideklub i Støvring sammen med repræsentanter for Odin Teatret (foto herover) som forberedelse til årets store festuge i Holstebro i 2017. Théatre du Centaure har foruden hele Europa bl.a. optrådt i Singapore og New York, og bl.a. til det mest spektakulære indslag under festugen, med en kæmpeflok store sorte Frieserheste samt hundredvis af andre dyr og mennesker i klitterne, låner teatret en gruppe Frieserheste af Kira Clausen, Støvring: – Det er en kæmpestor ære at få lov til at arbejde sammen med så dygtige artister, og ikke mindst at få mulighed for at blive en del af dette kæmpe-setup; jeg glæder mig helt utroligt til at udvikle på idéerne sammen med dem i den kommende tid, lyder det fra Kira Clausen.
Der vil iøvrigt blive arrangeret en række træningssamlinger for deltagerne forud for næste års Holstebro-festuge, hvoraf en eller flere sandsynligvis bliver i nærområdet