– Syng knægt! Bare syng!

Annonce

”Det tog mig 29 år, men jeg fatter det nu. Nu har jeg gjort lige som du sagde jeg sku’, – syng knægt, bare syng! – Sådan lyder det i Rasmus Seebachs hit ”Den jeg er”.

I kirken er der sunget gennem flere tusind år, og ved den kommende byfest i Skørping vil Kirkekoret fremføre en række Seebach-sange i deres fortolkning. Det sker fredag eftermiddag i denne uge, og det er sange, som på hver sin måde alle har et budskab, som skaber fællesskab mellem generationer. Organist Per Bach akkompagnerer, når Kirkekoret ”fyrer den af” i Skørping Nykirke. Han leder iøvrigt også børnekoret, som øver hver torsdag eftermiddag på Skørping Skole.