Tag med på kultur-tur og se kulsviere i arbejde

0

Hvert år i juni måned genoplives et af skovens gamle erhverv, når Rebild Kulsvierlaug brænder trækul i en jorddækket mile over to weekender – og alle er inviterede til at være med! I denne weekend tænder Rebild Kulsvigerlaug en mile på den gamle kulsvierplads ved Vedsted Skovhus. Milen skal brænde natten over, hvorefter den slukkes og køler af frem til lørdag den 20. juni. I weekenden er der mulighed for at følge arbejdet fra start til slut. Lørdag den 20. juni vil det være muligt at se milen blive åbnet og købe trækul med hjem til grillen. Udover selve kulsvidningen vil der i løbet af lørdag den 13. juni være forskellige familieaktiviteter på pladsen. Blandt andet fremstilling af perler, smedning og fremstilling af tegnekul. I den gamle lade viser Rebild Savværkslaug, hvordan den gamle sav forvandler træstammer til tømmer og brædder. Alle er velkomne, men ønsker man at deltage aktivt, skal man tilmelde sig arrangementet hos Naturskoleleder Søren Risborg eller gennem RebildPorten. 

Læs også omtale i Vores Avis uge 23, 2. juni, uge 14.

Share.

Der er lukket for kommentarer.