Fritidsrådet holder valg og generalforsamling

0

Rebild Kommunes Fritidsråd holder generalforsamling og valg til bestyrelsen torsdag den 22. marts kl. 17 i Skørping Idrætscenter.

Her har alle interesserede mulighed for at få en uformel dialog med Fritidsrådet, høre om deres arbejde og om udviklingspuljen.
Fritidsrådet står blandt andet bag en stor Fritids- og Idrætskonference på Comwell senere i 2018. Endvidere uddeler Fritidsrådet blandt andet deres udviklingspulje på 150.000 kr. om året, efter ansøgning.
Vil man gerne stille op til Fritidsrådet, men ikke har mulighed for at deltage på aftenen, kan man udfylde og indsende et indstillingsskema til Friridsrådets sekretær Louise Gammelholm inden mandag den 12. marts kl. 8.00 på mailadressen http://rebild.dk/sites/default/files/wysiwyg_media_files/indstillingsskemab_fritidsraad_pdf.pdf

Friridsrådets medlemmer
Rådet består af 4 medlemmer fra idrætsforeninger, 2 medlemmer fra aftenskolerne, 2 medlemmer fra spejderforeninger, 2 medlemmer fra hobbybetonede foreninger, samt en repræsentant fra henholdsvis Ældrerådet, Handicaprådet og Ungdomsrådet.

Facts om
Fritidsrådet:

Fritidsrådet er fritidsforeningernes og aftenskolernes fælles råd og deres mulighed for indflydelse på folkeoplysningsområdet. Rådet fordeler udviklingspuljen. Fritidsrådet er bindeled mellem foreninger og kommune, og arbejder for tværfaglighed og udvikling på fritidsområdet. Rådet er sparringspartner for Center Kultur og Fritid og Byrådet, og har høringsret i emner på folkeoplysningsområdet. Fritidsrådet fordeler også udviklingspuljen på 150.000 kr.

Medlemmer pr. 1. maj 2017
Fra idrætsområdet:
Carsten Mikkelsen (formand), Byrsted Hjeds Idrætsforening (valgt 2017)
Flemming Knudsen, Rold Skov Golfklub (valgt 2016)
Helge Søgaard, Rold Skov Orienteringsklub (valgt 2016)
Vakant plads

Fra spejderne:
Jens Enggaard, FDF Sønderup (valgt 2017)
Henrik Nyrup, Det Danske Spejderkorps i Støvring (valgt 2016)

Fra aftenskolerne:
Svend Hørsman (næstformand), LOF Rebild (valgt 2016)
Lars Halvorsen, AOF Rebild (valgt 2017)

Hobbybetonede foreninger:
Joan Thuemann Madsen, Terndrup Lystfiskerforening (valgt 2016)
Thomas Thomasen, Støvring Bridgeklub (valgt 2017)

Repræsentant fra Ældrerådet: Jette Vestergaard
Repræsentant fra Handicaprådet: Vibeke Bøgh-Kristensen
Repræsentant fra Ungdomsrådet: Asger Kjær Kristensen/Adam Vejle

Sekretær for rådet er konsulent Louise Gammelholm, Center Kultur og Fritid, lgpo@rebild.dk – 99 88 77 12.

ILLUSTRATION:
Valg til Fritidsrådet foregår elektronisk på internettet, og ikke med en blyant som ved fx kommunalvalg.

Del.

Der er lukket for kommentarer.