10-årige Lotte fra Suldrup er et kæmpe-talent
I forbindelse med finalen i Dame Par havde Ravnkilde BK inviteret til en lille Junior-Skolebridgeturnering.
Seks par fra Suldrup og Haverslev/Ravnkilde Skolebridge deltog.
Ikke uventet blev det Aron og Daniel der løb af med sejren – måske og ikke mindste fordi deres forældre er Melanie og Kristian (med efternavnet Tylvad!!! – gode bridgespillere fra Aalborg) – noget med at æblet ikke falder langt fra stammen….
Men specielt 10-årige Lotte Thorsen fra Suldrup Skole – med blot halvanden måneds bridgeundervisning bag sig – gjorde sig utroligt flot bemærket som et kæmpetalent.
Lotte ses forrest til højre på fotoet.